Nikon D800 på vej?

Henrik DelferGearLeave a Comment

Jungletrommerne rumler… i det mindste hvis man skal lytte til hvad der snakkes om på nikonrumors.com, hvor man forleden publicerede billeder af det kamera, man venter kommer til at få modelbetegnelsen Nikon D800. Er det virkelig sandt? Vil det kommende Nikon entry-level pro-hus få en fullfram sensor på 36 Mpixels? Hvordan kommer det til at se ud, og hvad vil det nye kamerahus ellers indeholde af nyheder?

Er det sådan det kommende Nikon D800 vil se ud?

Er det sådan det kommende Nikon D800 vil se ud?

Læs mere og læg øret til jungletrommerne.

Efter Canon, for et par uger siden annoncerede deres kommende professionelle kamerahus, er der ingen tvivl om, at mange har ventet at høre nyt fra Nikon. Nu plejer Nikon ganske vist at holde kortene en del tættere til kroppen, når det handler om annonceringer af nye kameramodeller, og de plejer ikke sådan at lække informationer ud til offentligheden. Deres pressemeddelelser, med annonceringer af nye kameramodeller, kommer som regel først relativt kort tid før de nye modeller rent faktisk begynder at blive leveret fra Nikons fabrikker. Men Nikon er presset. Først var det jordskælvet i Japan, og sidst den store oversvømmelse i Thailand, og Nikon har for nyligt nedjusteret deres forventninger til regnskabet ganske betragteligt. Det er nok også derfor Canon har været usædvanligt tidligt ude.

Der er ikke tale om en annoncering af Nikon D800 som sådan. Men branchen som helhed og Nikonentusiaster i særdeleshed tørster efter nyt fra Nikon, og nu er der kommet et par billeder af, hvad der burde være Nikons nye professionelle kamerahus op til overfladen.

Det angiveligt kommende Nikon D800, side-om-side med D700

Det angiveligt kommende Nikon D800, side-om-side med D700

Er der tale om reelle billeder, eller er de “fremstillet” til lejligheden, af folk, der er dygtige med Photoshop eller 3D-renderingsprogrammer?

Der er naturligvis en vis logik i, at Nikons kommende kamera bliver bedre og hurtigere end den foregående model, og derfor kan man med rimelig sikkerhed udlede, at et kommende kamerahus fra Nikon vil være en opgradering i forhold til det forrige. Nikons kommende D800 kamerahus (der skal være afløseren for det hæderkronede D700), siges bl.a. at skulle have følgende specifikationer.

  • Mindre og lettere end D700 (lidt smallere men højere)
  • Opløsning: 7360×4912 pixels (36MP)
  • Både CF+SD slots til hukommelseskort
  • Større LCD skærm
  • Glimrende videokvalitet, endda bedre end D3s
  • Video formater: 1080p/30/25/24 and 720p/60/30/25/24
  • Autofokus samme som D3/D700

Jeg er ikke så meget i tvivl om at ovenstående specifikationer vil vise sig at være nogenlunde rigtige. Det er der rigtigt mange andre ting, der tyder på. Hvad jeg derimod er mere i tvivl om, er logikken i, at Nikon skulle introducere D800 for det kommende D4 kamerahus.

Bagsiden af Nikon D800. Er det et ægte billede?

Bagsiden af Nikon D800. Er det et ægte billede?

Nikon plejer at være regelmæssige, næsten som et schweizisk urværk. Deres “næste generation” af professionelle kamerahuse plejer at komme først. Tag bare D2 der blev fulgt af D300 eller D3 der blev fulgt af D700. Nu kan naturkatastroferne naturligvis have ændret på sædvanlig praksis og tvunget Nikon til at agere anderledes, men det ville undre mig.

Det rygtes også at Nikons kommende D4 vil have en opløsning på 18 Mp, hvilket er det halve af det D800 siges at have. Nikon har ganske vist altid været ærlige omkring den overdrevne fokus på opløsning og megapixels, og med 36Mp opløsning på en fullframe sensor, nærmer vi os difraktionsgrænsen for det nuværende glas (objektiver). Skal jeg være ærlig kan jeg ikke se, hvad jeg skulle bruge en SÅ enorm opløsning til i praksis – med mindre der er tale om helt specielle opgaver, hvor jeg alligevel ville være nødt til at vælge mellemformatet. På den anden side skal man aldrig sige aldrig.

Uanset om rugterne taler sandt eller ej, går vi en spændende tid i møde med nye kamerahuse, nye objektiver og nye redskaber til at skabe billeder. Vi må dog aldrig glemme, det er personen med kameraet i hånden, der laver billeder… ikke kameraet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *