Michas nye salon

Henrik DelferFotoshoot, Mode, Om, Opgaver0 Comments

Jeg har ved flere lejligheder arbejdet sammen med Micha, der er en fænomenal frisør, makeupartist og stylist, og det har været en stor fornøjelse at arbejde med hende. Ikke alene er hun super professionel, hendes søde væsen, venlige smil og dedikation til hendes arbejde er også inspirerende, og er med til at jeg, som fotograf, yder mit bedste når jeg laver billeder sammen med Micha.

Micha har netop købt sin egen frisørsalon “Møgelbjerg” i Søborg, og i forbindelse med åbningen, skulle hun bruge lidt billeder fra hendes nye salon. Vi aftalte en dag, og bookede et par modeller, hun kunne klippe, farve hår, sætte hår og lægge makeup på i salonen, inden vi kørte til mit studie for afslutningsvis at lave nogle billeder af hende arbejde.

20150724-mogelbjerg-0039

Michas værktøj som hun bruger når hun arbejder som makeupartist

Salonen ligger i lyse-, lækre- og nyistandsatte lokaler på Grønnemose Allé 75 i Søborg, og omkring middagstid mødte jeg op med mit kamera og begyndte at fotografere, mens Micha arbejdede med de tre modeller.

20150724-mogelbjerg-0069

Der farves hår…

Micha har valgt en Shampoo- og styling serie hvor alle ingredienserne er naturlige, manden bag serien har en filosofi om at man ikke skal komme noget i håret man ikke vil komme i munden, derfor er selv farvestofferne fødevaregodkendte. Hårfarverne der bliver brugt er bygget også bygget på naturlige ingredienser og er uden ammoniak og PPD som er de mest skadelige stoffer i almindelige hårfarver.

Hårfareprodukter med fødevaregodkendte farver

Hårfareprodukter med fødevaregodkendte farver

 

Der lægges makeup

Der lægges makeup

Efter nogle timer i Michas nye salon, kørte vi så til mit fotostudie, der kun ligger få minutters kørsel fra hendes salon, for at lave en serie såkaldte beautyshots, der viser Michas arbejde på bedste vis.

Så laves der billeder (Foto: Sofie)

Så laves der billeder (Foto: Sofie)

Undervejs snakkes der om de billeder der laves, og der justeres løbende på lys, håret rettes og det sikres at makeuppen er som den skal være.

20150724-micha-0322

Det ser rodet ud, men der er styr på tingene (Foto: Sofie).

Her er et lille udpluk på tre billeder blandt de mange vi endte med at lave i studiet.

20150724-mogelbjerg-0841-Edit

Signe

 

20150724-mogelbjerg-0801-Edit

Sofie

 

20150724-mogelbjerg-0906-Edit

Sidsel