Hvilke billeder skal man medtage i sin portefølje?

Henrik DelferOmLeave a Comment

Når man skal sammensætte sin portefølje og vælge de 25 billeder der skal printes til mappen, er det sværeste at sortere fra. På engelsk har man et udtryk, der hedder “Kill your darlings”, og det er i sandhed, hvad man må gøre. Man starter med flere tusinde billeder, der alle sammen på hver sin måde er gode, så det nytter ikke som udgangspunkt at starte ud med at skulle vælge “de gode billeder”, for dem er der alt for mange af.

Så jeg fokuserer i første omgang på at vælge de billeder fra, der ikke fortæller historien om mig som fotograf. Herefter handler det om hele tiden at vælge “de bedste”. Kigge på billederne to og to eller tre og tre, og så vælge det bedste billede af lige netop disse og kun disse. Herefter vælger man IGEN at se de billeder der NU er markeret som de bedste og igen sammenligne dem side om side.

Efter at have været processen igennem adskillige gange kom jeg nu ned på 120 billeder, og vel vidende at der kun er plads til 25 billeder i mappen, så skal man altså yderligere fravælge tre ud af fire billeder. Det er nu man taler om “to kill your darlings”. Når man sidder med det endelige udvalg, skal man også finde ud af hvilken rækkefølge billederne skal vises i, så der er en overordnet sammenhæng.

For at gøre en lang historie kort, så har jeg nu udvalgt de 25 billeder der skal være i min mappe, der er printet og sat i mappen.

Alligevel sad jeg tilbage med en følelse af, det er synd, de andre billeder ikke få den eksponering de fortjener. Så jeg besluttede mig for at lave en lille video. Med et udvalg på 120 billeder (hvoraf ca. 20 ikke kom med i videoen). De resterende 100 billeder har jeg nu lagt i denne video, og lagt et par ekstra billeder ind, der måske hjælper til at fortælle historien om nogle af billederne, eller som er et indblik i, hvordan jeg arbejder med at lave mine billeder.

Så denne video indeholder 144 billeder af mit arbejde. Der er billeder iblandt, der er endt i min mappe, og billeder der var tætte kandidater, der ikke klarede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *