Line working in the studio

En af mine modeller på arbejde i mit studie

Jeg søger nye modeller og nye ansigter med henblik på et længere samarbejde.

Som fotograf er jeg altid på udkig efter mennesker jeg kan fotografere. I første omgang søger jeg modeller til mine personlige projekter eller tests, men et samarbejde kan også resultere i tilbud om betalte opgaver. Mit studie ligger i København NV, men der kan også blive tale om at lave billeder “on location”, dog som hovedregel i Københavnsområdet.

Læs mere herunder eller hop direkte til formularen og udfyld denne, hvis du er interesseret!

Om mig selv kan jeg fortælle, jeg er professionel fotograf, 53 år gammel og har fotograferet siden jeg – i en alder af 13 år – fik mit første kamera i hånden. Jeg er ekstremt passioneret omkring at skabe billeder, og den kreative proces er altid meget målrettet mod at skabe billeder der er vedrørende. Mine billeder skal helst have kant, og være fyldt med intention. Måske ikke åbenlys intention men som minimum en tanke, og så skal der være plads til at tolke mine billeder.

De modeller jeg søger, skal primært fotograferes i forbindelse med mine kunstfotografiske projekter. F.eks. søger jeg stadig modeller til mit ”Strejf af lys” projekt. Jeg har fået mere end 250 henvendelser, men desværre kan alle ikke bruges, men dem der deltager i dette specifikke projekt, har alle fået en stor oplevelse og nogle fantastiske billeder ud af det. Du kan læse mere om dette specifikke projekt her.

Læs mere herunder eller hop direkte til formularen og udfyld denne, hvis du er interesseret!

Da jeg ikke kun søger modeller til et bestemt projekt, vil jeg ikke være specifik i relation til bestemte personlighedstyper, eller f.eks. specielle ønsker om hårfarve, hårlængde, kropsmål eller alder, men jeg vil gerne have henvendelser fra så mange forskellige mennesker og typer som muligt. Jeg vil gerne i kontakt med en masse forskellige modeller, gemme dine kontaktinformationer, og vil – når jeg skal i gang med et projekt, jeg tror du kunne være et match til – kontakte dig og høre om du har lyst til at være med.

Hvis du er interesseret i at blive fotograferet af mig og gerne vil deltage i et eller flere af mine kommende kunstfotografiske projekter, bliver forløbet nogenlunde som følger:

  1. Du starter med at udfylde en kontaktformular, hvor du fortæller lidt om dig selv, uploader et par billeder af dig selv (eller skriver et link til et sted hvor jeg kan se dine billeder online).
  2. Herefter går der nogle uger før du hører fra mig. Svaret kan være enten at jeg
    • godt kunne tænke mig at arbejde sammen med dig omkring et specifikt projekt lige med det samme
    • gerne vil gemme dine kontaktinformationer og kontakte dig på et senere tidspunkt hvis der dukker et projekt op, hvor jeg tænker du ville være egnet
    • desværre ikke umiddelbart tror der dukker projekter op, hvor du kunne være egnet.
  3. Hvis jeg kontakter dig i forbindelse med et projekt, vil du få en grundig beskrivelse af projektet, hvad det er for nogle billeder, jeg tænker vi skulle lave sammen, og du vil på dette tidspunkt få lejlighed til at beslutte dig for, om projekt er noget, du kunne tænke dig at være med til.
  4. Jeg starter almindeligvis mine projekter ud med at lave en test, hvor jeg afprøver om mine ideer rent faktisk fungerer og ser, hvorvidt jeg kan skabe de billeder jeg går rundt med i mit hoved. Din første fotoshoot med mig kan derfor meget vel være en test, hvor vi lige møder hinanden, og finder ud af, hvordan du fungerer foran et kamera.
  5. Hvis vi bliver enige om et projekt, kan det også være vi skal mødes inden, og snakke alle detaljerne igennem. Er det relevant kan det også være, du her skal møde stylisten og makeup-artisten, min assistent, eller andre personer, der skal være med når vi skal fotografere.
  6. På selve dagen for din første fotoshoot starter vi med at lave nogle billeder til DIG. Det kan være profilbilleder, eller andre billeder som du lige går og drømmer om. Mange af de billeder du ser herunder er såkaldte test- eller opvarmningsbilleder jeg har lavet med andre af mine modeller. Det vil f.eks. kunne være billeder som disse vi starter med at lave til dig.
  7. Herefter laver vi billeder til det projekt vi i forvejen har aftalt vi skal lave. Du kan se eksempler på billeder jeg har lavet til forskellige kunstfotografiske projekter øverst på denne side.

Som udgangspunkt er arbejdet med mine personlige projekter ikke lønnet, men du får til gengæld nogle gode oplevelser og -billeder ud af din indsats. Du skal derfor være villig til at underskrive en frigørelsesattest, hver gang vi laver billeder sammen, for skulle de billeder vi laver en dag ende i en bogudgivelse eller en udstilling, er det afgørende, jeg også har ret til at bruge de billeder vi laver sammen. På samme måde er frigørelsesattesten en sikkerhed for dig. En sikkerhed for din anonymitet (hvis du ønsker det), og at billederne ikke bruges i en sammenhæng der er ærekrænkende eller på anden måde sætter dig i et dårligt lys.

Har du lyst til at være med? Så udfyld denne kontaktformular, så hører du fra mig snarest muligt.

Til mit kunstfotografiske projekt “Et strejf af lys”, søger jeg specifikt modeller til projektets anden fase. Du kan læse mere om projektet her, hvad det indebærer, samt hvilke kriterier du skal opfylde for at kunne være med.

20150726-sabrina-0011-Edit-Edit-2

Kontakt mig, hvis du vil spørge om noget i forbindelse med ovenstående.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

signatur