Salt Lake City - Ogden d. 19/5 - 26/5
 
Hele denne uge stod 100% på afslapning, det blev vi nødt til efter de sidste 3 ugers strabadser. Bonnie hentede os i lufthavnen, og kørte os herefter til den militærbase hvor hun arbejder, et af de få steder i Utah hvor man kan købe alm. alkohol. Vi var blevet spurgt om vi havde lyst til at tage med Bonnies datter Melissa og hendes danske mand Kim ud og campe i weekenden, og det havde vi sagt ja til, nu hvor vi var i træning. Men de skulle altså købe en masse alkohol til weekenden. Efter vi havde shoppet sagde vi farvel til Bonnie, hun kørte hjem med barnebarnet og vi kørte med Melissa og Kim. Vi skulle campe sammen med deres lesbiske venner, der også opdrettede hunde ligesom dem selv. Inden vi kørte hen for at møde de andre skulle vi lige købe ind i Wal-Mart. Herefter var der et par timers kørsel til den canyon hvor vi skulle campere.

Vi kom ret sent frem, og det var blevet mørkt da vi skulle sætte telte op, hvilket altså gør det hele en smule sværere. Men vi klarede det hele og satte os hen til bålet. De to par gik straks igang med at snakke om deres hunde, og Mie og jeg valgte hurtigt at gå til køjs, da det trods alt havde været en lang dag.

Næste dag fandt vi ud af hvor vi var, i ingenmands land. Intet wc, intet vand, heldigvis havde jeg dog købt nogle gallons med vand. Vi fik dejlig morgenmad og allerede før frokost begyndte de at snakke om hvornår det var for tidligt at begynde at drikke. Mie var stadig på pencilin så hun måtte ikke drikke og jeg syntes ikke det var særlig fedt at drikke uden hende. Vi var ude på en kort heik og ellers sad vi og kogte i solen, Mie og jeg tog en lille middagslur og inden vi viste af det var dagen gået og mørket var faldet på. Bålet blev tændt og maden tilberedt, fik BBQ kylling med kartofler. Jeg fik en enkelt øl men de andre drak temmelig godt til og blev mere og mere højrystede. Kim gik i gang med at tage billeder af stjernerne. Der var en helt fantastisk stjernehimmel, og jeg kom til at tænke på Far. Lige nu ville han stå og udpege alle stjernebillederne og planeterne, også selv om det hele er på hovedet.

Dagen efter fik vi bacon og æg til morgen, det var rigtig lækkert. Vi tog derfra hen ad formiddagen, da det ville tage et par timer at køre til Ogden. Både Mie og jeg glædede os bare til at kunne få et dejligt bad. 

Steve og Bonnies hus lå i et vild lækkert kvarter, lidt alla Desperate housewifes, fandt dog ret hurtigt ud af at det lå temmelig langt fra alt. Det var et rigtig stort hus og vi fik hvert vores værelse, eget badeværelse og faktisk fik vi hele kælderen for os selv, hvor de havde det støreste TV vi nogensinde har set. De havde deres egen private Gym, med fem forskellige maskiner til alle kroppens muskler. Og så havde de en kæmpe bar og boblebad i baghaven. Så der var rigtig dømt luksus, men efter de sidste tre uger, syntes vi faktisk også at vi fortjente lidt luksus. Vi besluttede at lave en regel. Vi skiftedes til at vælge hvad vi skulle se og lave, for ellers ville vi aldrig blive enige. Den første aften blev vi enige om en film og derefter skiftedes vi til at vælge. De havde også en X-box som Mie var helt syg med. Hun elsker jo computerspil, så hver eneste gang hun skulle vælge, skulle vi spille Shrek på X-boxen. Jeg valgte div. film. Da der var et kæmpe udvalg at vælge mellem. bla. ringenes herre, den lange version som Mie aldrig har set.

Vi var i Wal-Mart hvor vi brugte et par timer på at kigge på CD'er til vores kommende roadtrip og her købte vi også masser af popcorn som vi nød i vores private biograf.

Den ene dag besluttede vi os for at tage til Salt Lake City. Det tog os en halv time at gå op til bussen, men vi kunne ikke finde stoppestedet. Vi gik rundt og rundt og spurgte alle som vi mødte om de mon vidste hvor det var. Ingen vidste noget. Til sidst fandt vi ud af at vi havde misforstået papirerne, vi skulle bruge en anden bus for at komme til den bus der kørte til SLC. Så vi hoppede på den ene bus og kørte et godt stykke tid til vi kom til Downtown Ogden. Her stod vi så af og hoppede på den anden bus, bad buschaufføren om at sige til når vi kom Downtown SLC og satte os til rette. Vi kom til at snakke med nogle fyrre som sad ved siden af os og vi fortalte at vi var fra DK. De virkede rigtig flinke. Den ene af dem stod af, mens den anden blev siddende. Vi snakkede videre, og fandt ud af at han havde røvet et hus og havde siddet i fængsel i 6 år. Vi var helt måløse, men prøvede ikke at vise ham det. Vi spurgte lidt henkastet om hvor langt der var til SLC og fandt ud af at det ville tage os ca. 3 timer at komme dertil. Vi blev fuldstændig overrasket over dette. Vi havde ingen anelse om at det var så langt væk. Så vi besluttede os for at stå af og tage tilbage til en Wal-Mart vi havde set længere tilbage. Vi spiste frokost på en, troede vi, lokal Dinner, Rigtig amerikansk. Senere fandt vi dog ud af at det var en kæde. ØV. Men vi tog bussen tilbage og da vi senere spurgte Steve om han vidste at det tog så lang tid at komme til SLC blev også han helt overrasket over at det tog så lang tid.

Så det endte faktisk med at vi aldrig fik set SLC. Men tilgengæld fik vi slappet af, hygget os, spillet X-box, set en masse film og benyttet os godt af boblebadet i haven.

Vi har haft en rigtig god uge og har rigtig nydt Steve og Bonnies gæstfrihed.