Mit nuværende studie i København NV.

D. 1/6 2015 flyttede jeg ind i nye lokaler i København NV, hvor jeg – i forhold til mit gamle studie har mere plads at boltre mig ikke blot i ét enkelt fotostudie, men i hele to studier, der kan bruges til forskellige ting, afhængig af opgaven. Desuden er der et stort kontorareal med et mindre kontorfællesskab, mødelokale og meget mere.

Bag tæppet på en fotoshoot i mit nye studie

Jeg kan boltre mig på mere end 400 m2 plads i et studie med en kæmpe cyklorama (rundbuehorisont) på næsten 70 m2 og en næsten lige så stor stor blackbox… begge dele med 6,5 meters loftshøjde. Desuden har jeg et mindre portræt studie med rundbuehorisont, hvid væg, grå væg og – skal der laves billeder på andre farver – med baggrundsruller i alle regnbuens farver. Studiet ligger i et spændende ‘urban’ område, med masser af karakter.

Det nye studie giver mig en helt fantastisk mulighed for at styre mit lys, og åbner op for helt nye muligheder, jeg bestemt ikke havde i det gamle.

Desuden er stedet er udstyret med lydabsorberende plader i vægge og loft, så man rent faktisk kan før en stille og rolig samtale under arbejdet og lytte til musik. Dem der har været i mit gamle fotostudie ved, at akustikken der, bestemt ikke var særlig god. Faktisk er det nye studie så godt lydisoleret, at studiet kan bruges til at optage video og film.

Studiet er dejlig køligt om sommeren, og behagelig varmt om vinteren, og at træde ind i studiet er ikke blot spændende, målet har også været at skabe nogle inspirerende rammer om det kreative arbejde der laves her.

Bag tæppet fra en fotoshoot i forbindelse med mit personlige projekt: "Dance"

Bag tæppet fra en fotoshoot i forbindelse med mit personlige projekt: “Dance”

 

Fra en photoshoot for frisør Møgelbjerg

Fra en photoshoot for frisør Møgelbjerg

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i mine nye studiefaciliteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *