Lys består af små partikler kaldet fotoner. Sensoren i et digitalkamera kan opfattes som er række små bøtter der står meget tæt på hinanden og opsamler fotoner, så længe lys får lov at komme ind til sensoren.

En eksponering er et udtryk for den proces der sker, når sensoren (eller filmen) i kameraet udsættes (eksponeres) for lys. Der er flere faktorer der bestemmer hvor meget lys der når frem til sensoren, men et korrekt eksponeret billede vil gengive det motiv man fotograferer, så lys og skygger såvel som farver og farvetoner er så tæt på motivet, som det så ud på det tidspunkt hvor billedet blev taget. Eksponeringen bruges også som udtryk for, hvor længe lys for lov at eksponere sensoren. Man bruger således udtryk som en “lang” eller “kort” eksponering (læs mere om dette under “Lukker og lukkertid”).

Når man beskriver et billede som undereksponeret, taler man om, at billedet fremstår uden detaljer i skygger og mørke områder af billedet. Er billedet undereksponeret vil der oftest være områder af billedet, der utilsigtet er helt sorte (man taler om at “skyggerne er lukkede”). Er årsagen til et undereksponeret billede, at der er for lidt lys, kan dette bl.a. løses ved at lave en længere eksponering.

Når man beskriver et billede som overeksponeret, taler man om, at der i billedet er områder, der utilsigtet er blevet overbelyst. Er billedet overeksponeret vil der oftest være områder af billedet, der utilsigtet er helt hvide. Man taler om at højlysene er udbrændte (læs mere om dette under “højlys”). Er årsagen til et overeksponeret billede, at der er for meget lys, kan dette bl.a. løses ved at lave en kortere eksponering.

I fotografisk sammenhæng er dynamisk rækkevidde et udtryk for, hvor stort et område (mellem de lyseste og mørkeste områder i et motiv) dit kameras sensor kan registrere.

Højlys refererer til de områder i et billede, der indeholder en direkte (eller næsten direkte) lyskilde, eller en refleksion af en eller flere lyskilder. Tager man f.eks. et billede mod solen ud over en sø, vil solens stråler visse steder blive reflekteret af vandet. Disse refleksioner kaldes højlys.  Højlys kan også referere til større og helt lyse overflader, der forekommer næsten hvide.

TIP: De professionelle fotografer søger næsten altid at eksponere billedet efter de højlys der måtte være i billedet. Et digitalt kamera opfører sig nemlig som lysbilledfilm gjorde i gamle dage. Jo mere et område eksponeres, desto lysere bliver det – til et vist punkt. Efter dette punkt bliver de lyser områder bare udbrændte og indeholder ikke længere detaljer overhovedet. Områder af billedet indeholder ikke andet end ren hvid. Dette sker fordi motivet har områder, der ligger udenfor den dynamiske rækkevidde. Hvis du opfatter sensoren i dit kamera som en lysmåler, så er “udbrændte højlys” et udtryk for at måleren har nået toppen af skalaen. Hvis du hælder vand i en 1-liters kande, så det flyder ud over kanten, vil målestregen på kanden stadig vise “1 liter” selv om hele køkkengulvet svømmer i vand.

Da jeg lærte at fotografere (for snart mange år siden) sagde man: “Eksponer efter skyggerne og fremkald efter højlysene”, men med de digitale kameraer skal man gøre præcist det modsatte, nemlig:  “eksponer efter højlysene og efterbehandl efter skyggerne”.

Det er næsten altid nemmere at hente detaljer frem fra skyggeområder i et billede, og derfor er det vigtigt at eksponere efter højlysene i dine billeder. Jeg vil senere vende tilbage til spørgsmålet om højlys, og vigtigheden af, at eksponere disse korrekt. Indtil videre er det tilstrækkeligt at du husker altid at eksponere efter højlysene.