Sekonic L-758DR er den lysmåler jeg selv bruger

Sekonic L-758DR er den lysmåler jeg selv bruger

I alle digitale kameraer, er der indbygget en lysmåler. Formålet med lysmåleren er at evaluere belysningen i et givent scenarie eller for et givent motiv, og enten automatisk at indstille kameraets lukkertid og/eller blænde så billedet bliver korrekt eksponeret, eller også informere fotografen om, hvilken lukketid og blænde der kræves for at få en korrekt eksponering. Der findes primært mange forskellige navne for lysmålingsteknikken, der alle knytter sig til de forskellige kameraproducenter heriblandt: Matrix, Multi-zone, Multi-patterne, Honeycomb, Segment og Evaluative.

For nuværende er der to dominerende metoder, der benyttes til at evaluere eksponeringen på. Den ene metode – simplificeret beskrevet – involverer en database over alle mulige forskellige fotografiske gennemsnitskompositioner som mennesker bruger når de tager billeder, og beregne en god eksponering for hver af disse. Når man så laver en lysmåling med kameraet, sammenlignes målemønsteret med denne database og kameraet finder det nærmest lignende målemønster og bruger dette målemønster sammen med det faktisk målte til at beregne den bedste eksponering i en given situation. Nikon – der benytter denne metode – hævder at bruge en database på titusindvis af analyserede målemønstre.

Den anden metode, der kan kombineres med den første, er at genkende indhold i kompositionen, og er billedgenkendelse i sin spædeste form. Målet er at genkende delmotiver i kompositionen som f.eks. ansigter og former. Formen bruges såvel som fokuspunktet (eller fokuspunkterne), da dette sandsynligvis vil nøglesubjektet i billedet, og måske endda nøgletonen.

Alle disse beregninger sker i løbet af et splitsekund, når du trykker udløseren halvt ned på dit kamera, og det meste af tiden, virker det også ganske fortrinligt. Efterhånden som lysmålingsteknikkerne bliver smartere og smartere kan man forvente færre og færre billeder der bliver fejleksponeret. Problemet er dog, at eftersom metoderne bliver mere og mere avancerede, og kameraproducenterne holder kortene tæt ind til kroppen – fordi de har investeret mange penge og ressourcer på at forfine deres respektive lysmålingsteknikker – bliver det også sværere for fotografer at vide præcist hvornår man kan stole på kameraets lysmåler og hvornår man skal foretage justeringer.

Udover den i kameraet indbyggede lysmåler, findes der også eksterne håndholdte lysmålere som den du ser på billedet herover. Fordelen ved at bruge en eksterne håndholdt lysmåler, at de ofte langt mere præcise. Fordi de ikke måler reflekteret lys (det lys der kommer tilbage fra motivet) men i stedet det lys der rammer motivet, betyder motivet pludselig ikke noget. En brud i en hvid kjole op ad en hvid væg, vil stadig blive eksponeret korrekt, hvis man bruger en ekstern lysmåler. Bruger man kameraets indbyggede lysmåler, vil billedet normalt blive undereksponeret fordi kameraet “tror”, i tilstedeværelsen af alt det hvide i billedet, at motivet er belyst langt kraftigere end det i virkeligheden er tilfældet.

Yderligere information i artiklerne: