Graviditetsfoto som kunst

Henrik DelferFine Art, Opgaver, Personlige projekter, PortrætLeave a Comment

Alle der har fået børn ved, hvor stor en oplevelse- og omvæltning det er. For kvinden, der bliver gravid og føder, er den fysiske transformation hun gennemgår under graviditeten næsten ubegribelig. Fra at være ”sig selv”, sker der så mange ting med kroppen under de ni måneders graviditet, det kan blive svært ved at genkende sig selv, og mange vælger at dokumentere den forandring kroppen undergår ved at blive fotograferet undervejs i graviditeten.

Det traditionelle graviditetsfoto

Nogle vælger at gøre det selv, og bruger måske et spejl og en mobiltelefon til at fotografere sig selv i de forskellige stadier af graviditeten. Andre opsøger en fotograf, for at få fotograferet maven, når graviditeten er på sit højeste, helst så tæt på fødslen som muligt, hvor maven er allerstørst.

Et mere traditionelt fotografi af en højgravid

Og når det handler om fotografering af højgravide bruges der ofte de samme fotografiske klichéer. For den gravide har ofte en forestilling om at få taget nogle helt bestemte billeder, hvor målet i virkeligheden er at få lavet nogle billeder, ligesom dem man har set andre få taget. Det er der ikke noget galt med overhovedet, og der findes masser af fotografer, der har gjort lige præcist dette til deres hverv.

Når et foto af en gravid bliver til kunst

Så da Hanna Elisa – en af de modeller jeg gennem de sidste år har arbejdet en del med mig – skrev til mig i september 2017, og fortalte hun var gravid, og ville høre, om jeg kunne være interesseret i at lave nogle anderledes billeder, end dem de fleste får lavet, var jeg mere end interesseret. Her er lidt af Hanna Elisas egen indgang til projektet:

”De klassiske billeder med en flagrende kjole ved havet eller hænder der former et hjerte hen over maven, var ikke lige det jeg havde lyst til (ikke for at sige at der er noget galt med de billeder, de er bare lidt for kliche til min smag). Så kom jeg til at tænke på, at der altid er så meget fokus på maven, enten fotograferet forfra eller i profil (hvilket giver god mening, da det er maven der har barnet og den der ændrer sig mest markant) men jeg fik lyst til at kringle det lidt. Jeg kom til at tænke på ryggen og så begyndte ideen om et billede af ryggen hvor det kun er i skyggen at den gravide mave vises, at tage form.”

Det trykkede jo på alle de rigtige knapper hos mig. De gange jeg tidligere havde arbejdet sammen med Hanna Elisa, havde altid være inspirerende, og jeg elsker når mine modeller ikke bare stiller sig op foran kameraet og forventer at blive ’instrueret’ men i stedet selv bidrager med ideer, afprøver ting der måske umiddelbart kan forekomme ’skævt’, men som – netop fordi man tør prøve – fører til noget helt tredje, der så ender med at blive fantastisk.

Så da Hanna Elisa kom i studiet som højgravid (i 38. graviditetsuge), var der mange ting, der skulle afprøves. Vi havde snakket lidt løst og fast om det hele, og der var flere ting der skulle prøves. Vi vidste ikke om de ideer, vi havde, rent faktisk ville fungere, men vi skulle prøve de forskellige ideer af, være villige til at opgive de ting der ikke virkede, for så måske at komme frem til noget der fungerede. Hanna Elisa skrev efterfølgende til mig om oplevelsen:

”Henrik havde ikke nogen bagkant på dagen hvilket gjorde stemningen dejlig afslappet og gav plads til mange pauser. Jeg havde min kæreste med, så han kunne hjælpe med at flytte lidt rundt på lamperne og det praktiske rundt om shootet og samtidig gjorde at jeg følte mig mere tryg uden tøj på.

Jeg har tidligere haft et shoot med Henrik uden tøj på, hvilket var meget grænseoverskridende for mig – ikke fordi at det var ubehageligt på nogen måde – jeg har bare altid haft svært ved at acceptere mig egen krop. En af årsagerne til at jeg sagde ja til at være en del af strejf-projektet var, at jeg ville udfordre mig eget syn på min krop. Det var svært, men jeg er glad for at jeg gjorde det.

Jeg beskriver dette, fordi i anden omgang til graviditets-shootet var det slet ikke grænseoverskridende, det var ikke længere min krop som skulle fotograferes. Det var min baby som tilfældigvis lå inde i min mave, som om min krop var bare et værktøj. Det føltes meget frit og naturligt og jeg var glad for at få kroppen dokumenteret med højkvalitets billeder. Henrik fik ideen om strejfbilleder med den gravide mave på en side, og et billede med baby på den anden, hvilket blev utrolig flot. Billederne var langt mere kunstnerisk flotte end jeg havde forestillet mig og jeg er meget glad for resultatet. Skyggebilledet elsker jeg og er så glad for at ideen virkede og stolt af at se min ide ført ud i livet.”

Det projekt Hanna Elisa omtaler, og som jeg tidligere har fotograferet hende til, er mit personlige projekt: ”Et strejf af lys”, og her er et af de billeder Hanna Elisa og jeg lavede til projektet tilbage i 2016

Et længere projekt

Når man skal lave et graviditetsbillede der er en dobbelteksponering med to billeder (højgravid og efter fødslen), kræver det naturligvis to fotosessioner. I forbindelse med Hanna Elisas fødsel, var jeg også en tur forbi fødegangen. Det endelige resultat blev en lille serie af billeder, der på fineste vis indrammer den store transition, hvor en familie bliver til. Her er først et par af de billeder jeg endte med at lave i strejf-lyssætningen af Hanna Elisa og hendes smukke støre højgravide mave:


Ved Hanna Elisas første besøg i studiet lavede vi billeder i strejf-lyssætningen

Jeg havde dog den snedige bagtanke, at vi efter fødslen skulle lave endnu et billeder, der kunne komplimentere det første billede. Samme lyssætning, men denne gang med den nyfødte baby udenpå maven i stedet.

Men før vi kunne nå dertil, skulle tingene j lige have lov at falde lidt til ro, og da Hanna Elisa sendte besked om, at nu havde hun født, foreslog jeg, at jeg lige kiggede forbi fødegangen, for at få nogle billeder af den nye familie.

Under mit besøg på fødegangen fik jeg lejlighed til at fotografere de intime øjeblikke mellem mor og barn

… som dette øjeblik hvor barnet løfter blikket efter at have hørt moders stemme

… eller her hvor den nye familie er sammen, og mor såvel som far beundrer deres lille mirakel

Tredje fotosession

Efter vi havde været i studiet og fotografere den store mave, og på fødegangen for at fotografere den nyfødte og familie, skulle vi så – et par måneder senere – mødes igen i studiet, for at lave det der blev den anden halvdel af billedet, nemlig billeder EFTER fødslen. Naturligvis lavede vi også en række lidt mere traditionelle fotografier af den nye familie:

Far og baby

Mor og baby

Mor og baby

Den lille nye familie

Og da det var overstået skulle vi så lave den anden halvdel af det billede jeg havde visualiseret et par måneder tidligere:


Et par af de billeder der blev lavet med den nyfødte udenpå maven

Graviditetsfotografering er ikke min primære metier, og bliver det måske heller aldrig. Men når jeg får frie hænder til at skabe nogle billeder i fælleskab med dem der skal fotograferes… og når målet med fotograferingen er at skabe billeder man gerne vil hænge op på væggen, er jeg helt sikkert med.

Da jeg nu havde friheden til at kombinere flere forskellige før- og efterbilleder, endte jeg med at lave nogle forskellige forskellige forslag, de nybagte forældre kunne vælge mellem, og her er deres favorit og det billede de endte med at få lavet et fysisk billede af, de kunne hænge op på væggen:

Det var denne version mor og far bedst kunne lide

Jeg foretrak en anden udgave af billedet:

Min foretrukne version af det endelige billede

Man kan sagtens argumentere for at det koster lidt penge at få lavet et enkelt billede. Ikke alene er der tiden man bruger på transport, tiden i studiet, tiden til sortering og udvælgelse af de mange billeder. Der er også prisen for at lave et fysisk papirbillede, såvel som at få det indrammet.

Men når man tænker på, hvad man ender med at få ud af oplevelsen: En hel række af smukke fotografier, og i særhed et der opsummerer hele oplevelsen med graviditet, fødsel og tiden efter… der endda ender som et stykke særdeles personlig og smuk kunst, man kan hænge op på væggen og glæde sig over i ÅREVIS, ja så er det jo en anden sag. Så er det alt besværet og hele prisen værd… og nok mere til.

Jeg glæder mig hver gang jeg ser billedet. Jeg synes Hanna Elisa og jeg skabte nogle helt unikke billeder.

TUSIND tak Hanna Elisa, fordi du er så inspirerende at arbejde sammen med!

Er du gravid, og vil du gerne fotograferes med din mave og din baby, så kontakt mig. Så tager vi en snak om tingene, og finder ud af at lave nogle smukke billeder der ikke bare ender på en telefon, men som kommer op på væggen, og som indrammer den helt unikke oplevelse det er, at bringe et menneske ind i denne verden.