Tip #2: Vær tålmodig og udforsk med dine øjne såvel som dine andre sanser

Shakespeare sagde engang: “Find en scene, og skuespillerne vil dukke op.” Det princip kan vi anvende ved gadefotografering. Ofte går vi forbi noget, stopper, tager et billede med vores kamera og går videre til det næste. Men hjernens plasticitet, sammen med vores øjne og den visuelle cortex, er en fantastisk ting. Vores hjerne og visuelle cortex kan opfange en detalje, vi finder interessant, uden vi er klar over præcis, hvad det var, der vakte interessen. Så vi stopper, løfter kameraet, tager et billede og går videre.

Men det resulterer sjældent i et godt fotografi. Hvor ofte sker det ikke vi kommer hjem, kigger på de billeder vi tog og tænker: Hvorfor i ALVERDEN tog jeg lige dét billede? Så vær tålmodig. Hvis dit øje fanger “noget”, så stop op i et par sekunder og prøv at finde ud af, hvad det præcis var der fangede din interesse. Fordi hjernen fungerer, som den gør, kan den endda ‘teleportere’ dig til et lidt anderledes udsigtspunkt, hvor en ‘scene’ faktisk udvikler sig fra at være et snapshot til et fotografi. Det kan være placeringen af en person mod en anden (mindre travl) baggrund. Det kan være ‘indramningen’ af noget inden i noget andet… det kan være mange ting. Men hvis vi ikke er tålmodige og lader alle vores sanser arbejde, men kun evaluerer en ‘scene’ ved at kigge på den med vores øjne, kan vi nemt gå glip af det der er væsentligt. Og det behøver ikke engang at være noget visuelt; det kan være en lugt, en lyd eller en anden sans, der fik os til at stoppe. Men hvis vi ikke prøver at finde ud af, hvad det var, hvordan skal vi så overhovedet kunne fotografere det?

Jeg er sikker på, at du har hørt om udtrykket “The Decisive Moment”, som er titlen på en fantastisk bog af Henri Cartier-Bresson, en af de vigtigste fotobøger fra det 20. århundrede. Hvis du ikke har læst den – vil jeg stærkt anbefale, at du gør det. Det bliver en større omgang at dække det hele, men grundlæggende handler bogen om at være forberedt på, hvad der KAN ske, og derefter have tålmodigheden til, at det rent faktisk SKER, og være klar til at trykke på udløseren præcis i det rigtige øjeblik.

© Henri Cartier-Bresson + Magnum Photos

Fortsæt med at læse denne artikel og gå til Tip #3: Aktivér dit syn med en imaginær telelinse, eller gå tilbage til indledningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *