Tip #7: Har jeg fejlet, eller er jeg bare ikke i mål endnu

Når du deler et fotografi, er det nemt at føle sig som en fiasko, hvis ikke nok mennesker kan lide dine billeder. Det er lige så nemt at føle sig bekræftet i sine egne evner til at skabe flotte billeder, hvis folk roser ens arbejde. Men hvorfor betragter vi et fotografi, der ikke får nok likes, som en fiasko? Det er ikke alle der kan lide rødvin, heller ikke hvis det er en dyr flaske “La Tour”. Og hvis vi endelig SKAL bekræftes af de ‘likes’ vores billeder får, ville det så ikke give mere mening at tænke på det som “jeg er bare ikke i mål endnu”?

Som fotografer udvikler vi os over tid. Ingen starter som ekspert, og hver gang vi fejler, er det en mulighed for at lære. At være ikke helt i mål er ikke det samme som at fejle, og INGEN fotograf er kommet i mål alligevel, hvor end det måtte være.

Det er som vi lærte at gå da vi var små. Vi forsøger at rejse os op, vi giver slip, og vi falder. Vi prøver igen og falder. Vi lærer at stå op i balance uden at falde. Vi tager et skridt og falder igen. Vi prøver igen og igen… og falder. Vi når til at tage flere skridt, før vi falder, men vi falder stadig. Til sidst lærer vi at håndtere balancen, og vi går uden at falde, selvom det ikke er stabilt, formår vi at gå. Stabilitet kommer senere.

At falde er ikke at fejle! Det er den proces, vi går igennem for at lære at gå. At få få likes på et fotografi er ikke at fejle, at tabe en fotokonkurrence er ikke at fejle… det er blot et tegn på, at vi “ikke er nået dertil endnu”.

Lad dig ikke afskrække af manglende likes. Bliv ved med at skabe og dele, og accepter, at du lærer og simpelthen “ikke er nået dertil endnu”. Du når måske ikke dine egne forventninger, drømme og ambitioner… men at falde er ikke at fejle, det er blot et tegn på, at du ikke er nået helt i mål endnu.

En reflektion af Nyhavn, fotograferet med kameraet vendt på hovedet.

Fortsæt med at læse denne artikel og gå til Konklusion og afrunding, specifikt med hensyn til vores Worldwide Photowalk…, eller gå tilbage til indledningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *