Aftenstemning i Nyhavn

Henrik DelferProtipLeave a Comment

 

  • Before-Sammenlign det samme billede taget ved forskellig ISO
    After-Sammenlign det samme billede taget ved forskellig ISO
    15 sec 2 f/22, ISO 200 Sammenlign det samme billede taget ved forskellig ISO 1/30 sec @ f/22, ISO 10.000

 

At tage et godt aftenbillede af stemningen i byen er nemmere end man tror. Hemmeligheden er at have et fotostativ med sig, eller et kamera der er er meget lysfølsomt. Ovenstående billede er taget i Nyhavn (København).

Det handler i højeste grad om at balancere det naturlige lys fra himlen kort efter solnedgang, med det lys, der kommer fra gadebelysningen og bygningerne. Det er naturligvis en smagssag, hvornår man lige “rammer rigtigt”, men hvis man stiller op i god tid, kan man se lyset ændre sig efterhånden som solen forsvinder længere ned bag horisonten. Når man har taget et par billeder hen over en periode på en halv til en hel time, kan man bagefter vælge lige præcist det billede, hvor balancen er som man vil have den – hvor billedet signalerer den “stemning” man gerne vil ramme.

Glem alt om at bruge blitz – det giver ingen mening på så store afstande.

At lille tip til at få de stjerneformede højlys fra lamperne: Vælg en lille blændeåbning. Man får ganske vist en længere eksponering, men på et fotostativ betyder det ikke noget. Til gengæld får man mere dybdeskarphed, og de flotte spekulare højlys fra gadelamperne.

Naturligvis kan man også tage et sådant billede med et håndholdt kamera, men så skal der skrues op for ISO-værdien. På de fleste digital-kameraer betyder dette desværre også, at der introduceres støj, med mindre man har et meget lysfølsomt og støjsvagt kamera. Billedet herunder er taget hånholdt ved ISO 10000.

Nu er det nemt at få tingene til at se godt ud, når man sådan nedskalerer et billede, så retfærdigvis skal det siges, der naturligvis er mere støj i det håndholdte billede, men dog ikke mere, end det er til at acceptere. Herunder er et 100% udsnit af de to billeder, så man direkte kan sammenligne dem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *