Copenhagen Marathon 2010

Henrik DelferProtip, SportLeave a Comment

Dagen startede fint, med sol og relativ varme. Jeg fandt et godt sted ved Langebro, hvor jeg kunne tage opstilling ud mod vejbanen, og tage billeder af løberne da de passerede mig efter ca. 1km på ruten. Jeg startede med at tage billeder af tidstagningsbilen, de første løbere, der passerede mig i små grupper.

Efter kort tid blev grupperne større, og i løbet af nogle minutter var der så mange løbere, at de passerede mig på ydersiden af den opmærkede “bane” hen over Langebro. Der var ganske enkelt SÅ mange løbere at jeg blev fanget midt i det hele. Med kameraet for øjet skød jeg serie efter serie af billeder. Jeg kunne ikke sætte mig ned af frygt for at blive løbet over ende, så jeg måtte stå op, og gøre mig så smal som mulig (hvilket ikke er nogen nem opgave for en fyr som mig, der ikke just er slank som en ål). Jeg fotograferede som en gal. Der var ikke tid til at fokusere, så jeg var nødt til at forlade mig på Nikons kontinuerlige autofokus – og holdakæft hvor er jeg imponeret, mere om det senere.

Efter ca. 20 minutter og de første 500 billeder, kom der et lille hul, i den flok der løb på ydersiden (mod midten af vejbanen, og jeg kunne smutte ud, og var igen i stand til at bevæge mig. Jeg gik ned mod Rysensteensgade, og stillede mig på den anden side af løberne. Her løftede jeg kameraet op over hovedet og skød en kort serie billeder… jeg ville gerne have et billede af den bølgende flok af løbere der kom væltende ned mod mig. Billede 1 herover, var hvad jeg så, og er taget med et Nikon D3s, ved 1/500 sekund, f/9 med Nikkor 70-200mm f/2.8 objektiv ved 70mm (der var ikke tid til at skifte objektiv).

Generelt optog jeg alle billederne på manuelt program, da jeg gerne selv ville have kontrol over dybdeskarphed og lukkertid. Jeg indså hurtigt at alle min planer om at lave panorerings-skud ikke ville blive indfriet, det gik ganske enkelt for hurtigt, der var for mange løbere, og det var svært at isolere dem, fra den rigtige vinkel til dette.

Da de 13.000 løbere var passeret, trak jeg min cykel over H.C. Andersens Boulevard, og cyklede ned til min næste “post”, der var på hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade. Her fandt jeg mig en god plads MIDT på vejbanen, og kunne her komme ned i perspektiv. Asfalt gør ondt at ligge på med bare knæ (jeg havde shorts på) og albuer (t-shirt), så jeg satte mig i sidelæns skrædderstilling, og støttede min venstre albue på mit knæ. De første løbere kom ud på Kalvebod Brygge fra Mitchellsgade, og jeg var klar med kameraet.

Billede 2 herover er taget fra dette sted, og det var et MEGET bedre sted at tage billeder. Jeg kunne fange dem på et tidligere tidspunkt, og havde nu bedre kontrol over komposition og fokusering. Lyset var langt mere ensartet, hvilket gjorde det nemmere at kontrollere hvad der skulle ske (også selv om det stadig skulle gå MEGET stærkt).

Da de løbere, der havde en forventet sluttid på omkring 3:45:00 var passeret, trak jeg ned til havnekanten og fik her taget nogle billeder da de var på vej tilbage mod Langebro. Baggrunden var bedre men meget lys (himmelen ud over havnen halvvejs mod Islands Brygge på den anden side), men der var ikke nok plads, så jeg fik ikke ret mange gode billeder fra denne “post”.

Da løberne havde passeret dette sted, trak jeg tilbage til Langebro (samme sted som før), men kunne denne gang fotografere fra de kom rundt hjørnet ved Rysensteensgade for at løbe den sidste kilometer op over Langebro og i mål nede på Islands Brygge. Billede 3 herover er taget fra dette sted.

På dette tidspunkt havde løberne tilbagelagt omkring 41 km af distancen, og efterhånden som de første passerede, kom der grupper med løbere, der så mere og mere “brugte” ud.

Den sidste times tid havde solen været gemt væk bag skyerne, og nu blæste en MEGET kold vind op ad H.C. Andersens Boulevard. Jeg begyndte at fryse… ganske alvorligt. Havde ikke taget en trøje med, så jeg stod der i shorts og med en tynd t-shirt. Det blev så slemt at jeg til sidst havde svært ved at holde kameraet i ro. Som jeg nu stod der og havde lidt ondt af mig selv, kom herren på billede nummer 4 løbende forbi mig.

En lettere fornemmelse af skyldfølelse… jeg stod rent faktisk her og klagede over, at der var lidt koldt, men disse mennesker, mange af dem med mere end 60 år på bagen, havde tilbagelagt 41 km i løb og ville være i mål på en tid der var under tre en halv time. At jeg stod der og frøs, syntes pludseligt mindre afgørende.

Min hustru og min yngste datter kom på deres cykler omkring dette tidspunkt. Jeg havde naturligvis ikke haft åndsnærværelse nok til at ringe hjem og bede dem tage en sweater med. Så de kom – heller ikke specielt godt klædt på. Min hustru blev bedt om at tage nogle billeder, og skulle naturligvis også lige have et billede af mig med kameraet for øjet:

Som det fremgår er jeg ikke i form til rent faktisk at deltage i løbet

Som det fremgår er jeg ikke i form til rent faktisk at deltage i løbet

Min hustru siger altid til mig, at jeg skal se at komme i form, og jeg svarer hende: “Jamen skat – jeg er i glimrende form… og rund… det er også en form” – men det gider hun ikke høre på

Det var en stor oplevelse – og lidt af et “wake-up-call” at se de 13.000 løbere gennemføre et maraton. Det er en imponerende bedrift, og man kan kun føles sig inspireret til at “gøre noget ved det”. Jeg tror nu aldrig jeg selv kommer til at løbe et maraton, men derfor kan man jo godt tænke på at tage lidt mere tid til at passe på sig selv!

Cykelturen hjem var godt nok kold… Jeg frøs som en hund, og glædede mig til at komme hjem i varmen med en god kop kaffe.

Lidt over 1700 billeder blev det til i alt. Ved første gennemsortering måtte jeg slette mindre end 2% fordi de var ude af fokus – det er faktisk imponerende, når man tager i betragtning at billederne blev taget med kontinuerlig fokus og de fleste af dem i korte serier med 9fps (billeder i sekundet).

Ved anden gennemgang blev alle de billeder, der var redundante sorteret fra. De fleste løbere, jeg fotograferede, fik jeg minimum 3-4 billeder af, og jeg skulle så vælge det bedste billede i hver serie. Grundet lukkertider op mod 1/2500 sekund så nogle af løberne ud, som om de gik på nogle af billederne – disse billeder blev også sorteret fra. Efter denne gennemgang var jeg så nede på knap 400 billeder. Herefter blev gengagere slettet (løbere jeg havde fotograferet flere gange forskellige steder på ruten) såvel som billeder der bare ikke “fortalte” mere end andre tilsvarende billeder, og jeg var nu nede på under 100 billeder som jeg har gemt. De er allesammen nogenlunde som dem i ser herover.

Der er (bortset fra skalering) ikke gjort noget ved billederne efterfølgende, og de er som de kom “ud af boksen”). Hvidbalancen var sat til overskyet (hvilket det også var det meste af dagen), og eksponeringen blev justeret med eksponeringskompensation (+/- 0,7 EV) lidt afhængig af baggrund og lysforhold, ved de 3 forskellige “poster” hvor jeg tog billeder.

En FED men meget kold dag – og jeg lærte en MASSE… så bliver det da ikke meget bedre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.