Man hører det ofte sagt; “Et billede siger mere end tusind ord”. Det er i højeste grad sandt –nogle gange – for der findes i sandhed også billeder, der ikke har ret meget at sige. Mange billeder forekommer næsten overflødige og uden intention. Man befinder sig måske i en situation, man selv synes er spændende eller mindeværdig, og så hiver man kameraet frem. Men fra tanken om at en given situation eller en oplevelse kunne være sjov at forevige, til billedet, der rent faktisk beskriver oplevelsen, en følelse eller en stemning, er der ofte MEGET langt.
For nogen tid siden var min datter Lisa i Uganda som volontør med Mellemfolkeligt Samvirke. Hun boede hos en familie i en lille landsby kaldet Kisoga ca. 2 timers kørsel med Boda-boda (en scooter-taxa) fra Kampala. Familien havde 6 børn, og i det lille hus boede også 3 børnebørn. De levede under ekstremt fattige forhold (set med vore øjne), men selv i deres enorme fattigdom prioriterede de deres børns uddannelse højt.
Billedet herunder handler på mange måder om uddannelse eller mangel på samme. Lisa havde taget gaver med til Uganda, heriblandt farve- såvel som almindelige blyanter. De mindste børn i husstanden vidste ikke rigtigt, hvad de skulle bruge dem til, før Lisa satte sig ned og tegnede med farverne og skrev sit navn. Så begyndte de selv at tegne og skrive bogstaver. Ikke deres egne bogstaver – nej – de kopierede i stedet, hvad Lisa skrev, streg for streg og bogstav for bogstav, uden egentlig at vide hvad det var de skrev.
Lisa sendte løbende billeder hjem, og en dag jeg talte med hende i telefonen, sendte hun nedenstående billede. Jeg var lidt forundret over at se en dreng sidde og læse, for Lisa havde fortalt, der var en udbredt grad af analfabetisme blandt de fattige i landet. Hun fortalte så, at bogen, som Mukasa (den 15-årige dreng) sad og læste, handlede faktisk om Idi Amins rædselsregime gennem 20 år i Uganda. Dette var jeg naturligvis endnu mere imponeret over, og Lisa tilføjede så: “… og bogen er på dansk”.
Mukasa kunne ikke læse, men han efterlignede det Lisa havde gjort da hun sad med sine bøger og læste. Han anede ikke hvad bogen handlede om, kendte ikke alfabetet, men sad og bladrede i bogen, studerede bogstaverne på siden et stykke tid og bladrede så igen.
Dette billede siger mere end tusind ord. Hver gang jeg ser det, stikker det i mit hjerte. Her er en ung dreng på 15 år, der ikke kan læse, men han har set hvordan andre – der kan læse – gør det, og efterligner nu dette.
Lisas arbejde i Uganda bestod i at undervise og hjælpe til på en lokal privatskole (alle skoler i Uganda er privatskoler) ved navn Buiga Sunrise. Da al skoleundervisningen i Uganda koster penge har en amerikansk dame ved navn Nicole Van Seters grundlagt Buiga Sunrise, der udover undervisning, også tilbyder hjælp til betaling af skolepengene. Familier med et barn på skolen får nemlig sponseret en hunged. Denne hunged befrugtes på skolen, dens afkom sælges på markedet og familien har nu en indtægt de kan bruge på deres barns undervisning.
Skulle man have lyst til at blive involveret i arbejdet med Buiga Sunrise, kan man besøge skolens hjemmeside. De leder altid efter sponsorer til de mere end 40 elever der går på skolen.