Nogle gange ville man ønske der var en nemmere måde at komme omkring “det sure arbejde” på. Personligt vil jeg langt hellere stå med et kamera i hånden end at sidde ved en computer og sortere gennem 3.000 billeder fra en fotoshoot. Normalt kommer jeg nu heller ikke hjem med 3.000 billeder, men i forrige weekend, var jeg igennem knap 80 portrætsessioner på kun 6 timer, og dækkede bagefter et par times sceneshow med efterfølgende præmieoverrækkelse.
Resultatet var ca. 3.000 billeder der skulle sorteres, kategoriseres, tagges, gradueres for at få dem sorteret ned til knap 500 billeder. Disse skal så alle have et let “touch up”, da mange af dem er taget på det man kalder en “white seamless” altså en hvid baggrund, der HELT brændt ud – for netop at give billederne en særlig stemning, og for at gøre det nemmere at fritlægge billederne, så man kan bruge dem til andre ting.
Det er, og det behøver jeg vel ikke engang sige, et KÆMPE arbejde, at gennemgå SÅ mange billeder, og det bliver bestemt ikke bedre af at man samtidig har andre opgaver der desværre bør prioriteres fordi det er disse opgaver, der giver “brødet på bordet”.
Men jeg vil gerne understrege – det er ikke fordi arbejdet er kedeligt, heller ikke fordi jeg ikke ved, hvordan man kan effektivisere processen, men ganske enkelt fordi det bare tager den tid det nu tager. Jeg hader at haste igennem en process, bare for at få den overstået. Noget der er værd at gøre er også værd at gøre ordentligt.