Jeg erkender det blankt: Jeg er perfektionist af den værste skuffe. I virkeligheden er det et dybt egoistisk karaktertræk, specielt når det handler om at fotografere. For hvornår er nok… nok? I den kommende weekend har jeg fået en lidt speciel opgave, som jeg nok skal fortælle lidt mere om… når jeg har set resultatet. Ikke fordi jeg tvivler på, jeg nok skal levere nogle gode billeder til kunderne, men mere fordi, der netop ved dette job er så mange variabler jeg IKKE kan kontrollere.
Egoisme handler om os selv, men opgaverne handler i virkeligheden om alt andet end os selv
Det, der kendetegner en god fotograf, er vel også hans eller hendes evne til at håndtere situationer, der opstår når man mindst af alt ventede det, eller problemer man bare ikke kan forudse. At skulle have hundrede mennesker (eller mere) til at stå foran ens kamera – mennesker der efter al sandsynlighed aldrig har stået foran et kamera i et professionelt studie før – er næsten at bede om bøllebank. For hvordan vil de reagere? Er jeg i stand til at instruere dem til at slappe af og give deres bedste i hvert enkelt billede?
Man forbereder så godt man kan. Lyset er naturligvis det vigtigste, men med så mange mennesker der skal fotograferes på så kort tid, er man også nødt til at finde et setup der er nogenlunde universelt, og som vil fungere i det fleste situationer. Det skal også være fleksibelt. Skal hurtigt kunne omstilles fra at fotografere enkeltpersoner til små grupper på 2-4 personer.
Bare logistikken alene, i at have så mange mennesker igennem en række ultrakorte portrætsessioner, er i sig selv en opgave. Alt skal planlægges til atomer, og eksekveringen skal være i orden på selve dagen.
Når det er sagt, så skal jeg også sige jeg glæder mig. Det bliver en sjov opgave!
Hvorfor er det så egoistisk at være perfektionist? Fordi egoisme handler om en selv, men opgaven i virkeligheden handler om alt andet end en selv. Perfektionisme kommer meget nemt til at handle om at tilfredsstille egne mål og ikke kundens. Naturligvis kan perfektionisme være en god ting, hvis den bruges til at styre processen og betyder at kvaliteten af billedet bliver bedre, hvilket også er til kundens fordel.
Som fotograf må man gerne være perfektionist, men det må ikke blive på bekostning af det man leverer. Et billede bliver aldrig godt, hvis fotografen rager rundt bag kameraet med store rynker i panden og med øjnene fast limet til LCD-skærmen bag på kameraet. Man er nødt til at udtrykke entusiasme og begejstring for det talentet leverer foran kameraet. For netop foran kameraet er de fleste meget sårbare, og hvis min perfektionisme kommer til udtryk i denne situation, tror talentet måske det er dem, der er noget galt med. Resultatet kan meget let blive en katastrofe.
Så nok skal være nok på et tidspunkt, og så må man (som et kendt bokseudtryk siger) “roll with the punshes”. Når du står bag kameraet, så smil og udtryk begejstring – det bliver dine billeder kun bedre af… i det mindste hvis du skal fotografere mennesker!