Det blev en fantastisk weekend. Jeg havde 28 personer foran mit kamera, som blev fotograferet og der blev lavet individuelle portrætter til alle. Fra de tilbagemeldinger jeg har fået, er det mit indtryk alle blev glade for deres billeder. Jeg selv fik lejlighed til at eksperimentere lidt med mit nye flash-anlæg. Det er første gang jeg lavede en sådan arbejdsweekend, og det bliver nok ikke sidste, om end formatet næste gang nok skal laves lidt om.
Klik “Læs mere…” for at se billeder fra weekenden, og læse lidt mere om, hvordan det hele gik for sig.
De mennesker der stillede op foran mit kamera var en broget skare. Næsten enhver tænkelig aldersgruppe var repræsenteret. Nogle meget varme og åbne mennesker, der var musikere og en modelkonstruktør fra Lego, et par sessioner med mor og datter, et par familier, et helt rockband (Rolling Stones coverband), et par selvstændige IT-folk, unge såvel som mere modne mennesker. Folk kørte fra Jylland og fløj ind fra Bornholm for at blive fotograferet – og herunder ser du et udvalg af de billeder jeg lavede hen over weekenden – med kommentarer naturligvis.
Jeg skylder måske at sige, de billeder jeg lavede, nok på overfladen kan forekomme at være uden den store lysmæssige variation, men der er masser af variationer fra billede til billede og fra session til session. Målet var ikke at lave en række meget forskellige portrætter. Hvert portræt skulle reflektere en bestemt visuel stil, og alligevel reflektere personligheden og passionen hos de mennesker jeg fotograferede. Formålet for mig var at evaluere og bedømme kvaliteten af det lys jeg kan lave med mit nye flashanlæg, og derfor valgte jeg også ofte at stoppe, når en bestemt “side” af en lyskilde, var afprøvet. Under normale omstændigheder ville jeg nok bruge mere tid på de små detaljer, men det var ikke målet her.
Det betyder naturligvis ikke, at billederne ikke er gode – for jeg er rigtig glad for de billeder jeg fik lavet med mine mange frivillige “modeller”. De små detaljer er noget de færreste vil lægge mærke til, og det er kun et udtryk for min egen personlige nidkærhed, jeg nævner dette. Skulle der således sidde nogen og undre sig, hvorfor jeg ikke lige har “set” et hår, en refleksion eller valgt en anden beskæring, er dét altså grunden.
Weekenden startede tidligt fredag morgen. Alt grejet blev stillet ind i det midlertidige fotostudie, og vi begyndte at stille op. Med til at hjælpe havde jeg Hanna Thinghus, en ung og aspirerende fotograf med lyst til at lære og en masse potentiale. Vi fik stillet baggrund og lys op, og begyndte at balancere lyset, så vi havde et rimeligt udgangspunkt.
Lidt over middag ankom den første “model” vi skulle lave billeder med. Vi startede ud med at lave en serie portrætter, og efterhånden som hver serie blev færdig, gik vi sammen over til computeren, for at kigge på resultatet, derefter tilbage på sættet, for at lave lidt justeringer, og så videre med den næste serie billeder.
Her følger et par af de mange billeder fra weekenden, med et par kommentarer tilknyttet, hvor det er relevant:
Billedet herover var tænkt som et lyst lifestyle billede, der viser en ung teenager lidt reflekterende og med et svagt smil på læben og et glimt i øjet. Hændernes placering (så de danner en hjerteform) var planlagt, ligesom det var et bevidst valg at fødderne med sandaler kom med i billedet dog ikke i fokus. Lyset var således lagt bevidst for at skabe denne stemning, og jeg lå selv på maven for at få det rette perspektiv.
Lyssætningen består en af 90cm Deep Octa, med en gridded reflekter i crosslight (f/8) for at give en anelse hårlys. Udfyldningslyset er en guld/sølv Lastolite tri-grip der ligger skråt på gulvet foran hendes ansigt for at give lidt varme og “punch”.
Begge de to ovenstående billeder blev lavet i forbindelse med 2 mor/datter fotosessioner jeg havde i løbet af weekenden. Der blev naturligvis også lavet mere traditionelle portrætter og billeder af mødrene med deres respektive døtre, men billederne er taget med her for at understrege vigtigheden af, man også har det sjovt når man laver billeder.
Jeg står ikke tilbage for at opføre mig som en klovn eller komme med en morsom kommentar, hvis det kan hjælpe til at bryde isen. For der er intet der kan få mennesker til at slappe af foran et kamera, end et godt grin. Man slapper af, glemmer det anspændte ved hele situationen, og giver sig selv lov til at nyde det. Det giver også lejlighed til at man kan komme lidt “ind under huden” på dem man fotograferer, for når først man har grinet sammen, skabes der en samhørighed man ikke kan få på anden vis.
Lyssætningen for “Mor/Datter Billede 1” er en 140cm deep octa med en guld/sølv lastolite tri-grip reflektor placeret under og til højre for deres ansigter, så det skaber lidt varme og udfyldningslys til portrættet. To 120x30cm striplights med softgrids, giver en anelse seperationslys i deres hår, og feathering af disse lyskilder (derfor virker baggrunden også en anelse lysere) sikrer de ikke skaber for stor kontrast til det bløde hovedlys.
Lyssætningen for “Mor/Datter Billede 2” består af samme 140cm deep octa, men denne gang med lidt større afstand, og grundet deres indbyrdes afstand bruges et større 2x1m latsolite panel som fill.
Det var en oplevelse at møde June Beltoft og fotografere hende. Et ydmygt menneske med et kæmpe hjerte og en passion for det hun lever for. Som singer/songwriter oplever man henne som et varmt menneske med humor og glimt i øjet, og jeg var ikke et skund i tvivl om, hun brænder for sin musik. Vi fik lavet en stribe dejlige billeder, der var mit forsøg på at indfangede hendes personlighed og glæde ved hendes musik. Jeg ville ønske denne blog gav plads til at vise flere af hendes billeder, men det må blive en anden gang.
Lyssætningen på billedet herover laves med en 140cm Deep Octa, et Lastolite 2×1 meter panel bruges som udfyldning og en 120×30 cm striplight bruges til at skabe et svagt højlys på Junes venstre kind og side af kroppen. Bevægelsen i håret laves ved at vifte med en reflektor, lige før billedet blev taget.
Min gode ven Michael var for nogle måneder siden vinder af en fotosession med mig. Det havde ikke været muligt at finde en tid til at lave nogle billeder, men i weekenden kigge han forbi med sin familie. Det blev til mange gode billeder, og jeg har valgt at vise ovenstående, fordi det på mange måder viser det, jeg synes familiebilleder sjældent viser, nemlig nærheden og samhørigheden. Ofte forekommer traditionelle familiebilleder lidt stive og opstillede, og selv om det naturligvis ér en kunstig situation at stå foran et kamera i et fotostudie, så kræver det kun en smule tålmodighed, at lave et billeder der viser denne nærhed.
Belysningen herover er lavet som et traditionelt “white seamless” billede, hvor baggrunden belyses, (i dette tilfælde) for at gøre den næsten hvid. Jeg ønskede dog en anelse seperation, hvorfor baggrunden kun er belyst et enkelt f-stop over hovedlyset.
Sticky Fingers er navnet på et Rolling Stones coverband, der også besøgte mig i mit midlertidige fotostudie denne weekend. Vi fik lavet en stribe individuelle portrætter samt en række gruppebilleder (også hvor vi gik udenfor i det kolde vejr). Jeg har hørt dem spille, og de er fantastiske! Vi fik lavet en masse gode billeder, og herover et lidt anderledes gruppebillede, som jeg synes reflekterede deres gode humør, samspil og ungdommelige sind.
Lyssætningen er lavet med en 140cm Octa, et Lastolite 2×1 meter panel bruges som udfyldning. f/22 for at skabe tilstrækkelig dybdeskarphed til at få alle i fokus.
Herover et lidt anderledes portræt af Lars fra Sticky Fingers. Der var så mange gode billeder at vælge mellem, blandt de 6 personers individuelle portrætter, men dette skiller sig nu alligevel lidt ud. Det indfanger nemlig lidt af det lune og den humoristiske og altid smilende personlighed der er Lars’ men er stadig et billede med lidt “kant”.
Herover et typisk high-key billede med Maja, der var blandt en familie på fire jeg fotograferede søndag aften. Vi fik lavet mange gode billeder med både hende, hendes søster og hendes forældre, men dette billede satte sig fast i min erindring, og da jeg vente tilbage til det et par uger synes jeg stadig det var godt.
Lyssætningen var lavet som et traditionel beauty-light, men dog mere blødt og med knap så megen definition i skyggerne under næsen og kæben. En hvid og blank bordflade (det bord hun hviler albuen på) gav et kraftigt udfyldningslys på undersiden af hendes ansigt, og bidrager til det meget lyse udtryk for billedet. Et hårdt lys fra de to striplights der var placeret i 45° vinkler bag hende, er med til at understrege det lyse udtryk i billedet. Disse striplights var sat til at give et fuldt f-stop over hovedlyset.
Vi slutter med et af de første billeder jeg lavede i løbet af weekenden. Af et fantastisk og eftertænksomt menneske, en eftertænksomhed og dybde jeg gerne ville fange med dette portræt. Albuen, hånden, armene, det løftede knæ og det strakte ben er alle i forskellige diagonaler der skaber en visuel spænding i et ellers personligt og varmt portræt.
Efter en lang og fantastisk weekend, kunne vi pakke sammen søndag aften omkring midnat. Jeg havde selv en god fornemmelse i maven omkring de mange billeder jeg havde fået lavet, og jeg var sikker på de nok skulle vække glæde, når de forskellige fik dem at se.
Grundet andre opgaver, måtte jeg vente over en uge før jeg kunne gå i gang med at sortere i billederne, og udvælge de billeder jeg bedst kunne lide. Herefter blev der sendt emails afsted med links til de respektives billeder.
Tak til alle for en fantastisk weekend!