Copenhagen Carnival 2011 var en folkefest. Flere tusinde deltagere i de mange karnevalsoptog, og mange hundrede tusinder af tilskuere i løbet af alle pinsedagene. Hvordan fotograferer man et karnevalsoptog på strøget, hvor gaderne er smalle, og tilskuerne står tæt? Hvordan formidler man stemningen i billeder? Det handler dette blogindlæg om.
Mit udgangspunkt var ikke at lave billeder af de enkelte grupper og deres optog. Jeg vidste at det ville blive umuligt. gaderne var for smalle, og der ville være mennesker over det hele, så at få de “brede” billeder med alle de optrædende i de enkelte grupper, ville ikke kunne lade sig gøre. Jo – man kunne måske nok gøre det, men der ville komme en masse tilskuere med på billederne, og det var jeg ikke interesseret i. Det ville give en lidt “rodet” baggrund til nogle i forvejen farvestrålende deltagere.
I stedet satte jeg mig for at ville lave en anden type billeder. Fokus skulle være på farver og ansigter. Jeg ville lave nogle billeder, hvor farverne skulle matche op og komplimentere hinanden, og samtidig få nogle billeder, der fortæller en historie om den passion og entusiasme disse mennesker har.
De bruger år på at sy kostumer og øve sig. De rejser halvvejs rundt om jorden for at deltage i karnevaller i hele verden. Og det er ikke kun de udenlandske grupper – der er så sandelig også danske grupper med.
Mennesker i bevægelse er svært at formidle. Man vil gerne have skarpe billeder, men billedet skal også indikere bevægelsen. Det er måske ikke noget man umiddelbart tænker over, men fotografiapperatets funktion er netop at fryse tiden. At standse al bevægelse! Hvis man vil formidle bevægelse, må det ske ved kroppens hældning, en positur eller en længere lukkertid, og for sidstnævntes vedkommende kommer det hurtigt til at handle om held.
Hvad med følelser som glæde og begejstring? Hvordan formidler man disse ting? Det handler i høj grad om at fange ansigtsudtrykket i det rette øjeblik. En mor der ser sit barn og lyser op. Tanken om en man elsker får hjertet til at banke hurtigere, pupillerne til at åbne sig og kinderne til at blusse op. Intet af dette kan gøre med make-up, det er altid bedst at fange det i øjeblikket.
Jeg havde hørt en lille pige spørge hendes far, hvornår mor kommer. Han strakte sig på tå, skuede hen over flokken, og meddelte at nu kunne det ikke vare så længe. Så jeg tog opstilling udfor pigen og ventede med kameraet klar. Moderen dukkede frem, og jeg så hendes ansigt begynde at lyse op da hun fik øje på sin mand. Jeg fik hurtigt kameraet for øjet, og kunne følge hendes reaktion, som hun kom tættere på, lige til hun fik øje på sin pige. Jeg skød 4-5 hurtige billeder efter hinanden og fangede udtrykket på billedet herover.
Det blev til nogle fantastiske timer på strøget. Vejret var fantastisk og stemningen lige så god som sambarytmerne var øredøvende. Jeg kom hjem med nogle hundrede billeder, og der var andre gode billeder, end dem jeg har valgt at vise herover. Så har du lyst til at se flere billeder, så smut over på Flickr, hvor jeg har lavet en lidt større samling af de billeder jeg tog.
Jeg endte med en håndfuld billeder, der faktisk var som jeg havde tænkt dem, da jeg tog hjemmefra, men har valgt at vise lidt mere, hvis man er interesseret.