Som fotograf er man naturligvis altid interesseret i at beskytte sin ophavsret. Hvis man har lagt et stykke arbejde i at producere et fotografi, ville man naturligvis blive ked af det, hvis andre bare kopierede ens billede og brugte det uden at kreditere ophavsretshaveren (dig) eller uden man får betaling for det.

På den ene side vil man jo gerne vise sine billeder til andre på nettet, på den anden side vil man gerne gøre det umuligt for andre at stjæle dine billeder. Vil man frustrationer som disse til livs, så starter det med, man erkender, at begge dele ikke kan lade sig gøre på samme tid.

Hvordan sikrer du dine billeder? Hvordan sikrer du dig mod tyveri? Det handler denne artikel om.

Når du lægger billeder på nettet

Hvis du bruger tjenester som Facebook, MySpace, Picasaweb og Flickr, og uploader billeder så andre kan se dem, så giver du også implicit disse tjenester en ret til at publicere dine billeder på dine vegne. Facebook har haft et lidt dårligt ry i denne forbindelse, og mange tror de – hvis de uploader billeder til Facebook – overdrager ophavsretten til Facebook for de billeder de uploader, men det er ikke tilfældet. Lad starte med at kigge på Facebooks “Terms of Use”:

“You own all of the content and information you post on Facebook, and you can control how it is shared through your privacy and application settings.”

Med andre ord: Du overdrager ingen rettigheder til Facebook til den information du uploader til Facebook, og du styrer selv hvem der skal kunne se disse ting.

Men så skriver de noget, der gerne skulle få os til at tænke os lidt mere om: “In addition: For content that is covered by intellectual property rights, like photos and videos (“IP content”), you specifically give us the following permission, subject to your privacy and application settings: you grant us a non-exclusive, transferable, sub-licensable, royalty-free, worldwide license to use any IP content that you post on or in connection with Facebook (“IP License”).”

Men behøver dog ikke blive urolig, for der er en grund til du giver Facebook denne licens (eller ret) til det indhold du uploader. Det er nemlig en juridisk nødvendighed, da Facebook f.eks. tilbyder muligheden for at tagge dig selv og venner i dine billeder, og hvis du tillader nogen at tagge sig selv (eller andre) i dine billeder, så er du også nødt til at give Facebook en licens til at kunne vise disse billeder for dem du tillader bliver tagget.

Hvis du ikke tillader tagning i dine billeder, så vil denne licens alene blive brugt til at Facebook kan vise dine billeder til dem du tillader skal se dem.

Licensen er “transferable” og “sub-licensable” og “royalty-free”, hvilket hænger sammen med ovenstående. Facebook API tillader nemlig muligheden for at tredjepartsudviklere kan skrive applikationer der kan trække på indhold fra Facebook, herunder også de billeder du har uploadet til Facebook – HVIS OG SÅFREMT du tillader dette. Denne licens er i givet fald “royalty-free” hvilket betyder at Facebook ikke kan kræve betaling for det indhold du måtte tillade Facebook at vise overfor tredjepartsapplikationer.

Nu kan man så spørge, hvor længe denne licens til dine billeder gælder, og svaret er: “This IP License ends when you delete your IP content or your account unless your content has been shared with others, and they have not deleted it.”

Med andre ord: I det øjeblik du sletter dit indhold fra Facebool ophører denne licens. Det er klart at hvis andre har downloadet dine billeder fra Facebook, så kan Facebook ikke slette disse kopier, men de kopier Facebook har licenseret fra dig, og som de har viderelicenseret til tredjepart – de VIL blive slettet i hht. den aftale du indgår med Facebook når du opretter en konto.

Facebook er i øvrigt seriøse omkring beskyttelse af deres brugeres ophavsret (læs mere her).

Ovenstående er ikke ret forskelligt fra den “licens” du giver Flickr, når du uploader billeder her. I Yahoo! Terms of Service står der nogenlunde det samme som på Facebook:

“Yahoo! does not claim ownership of Content you submit or make available for inclusion on the Yahoo! Services. However, with respect to Content you submit or make available for inclusion on publicly accessible areas of the Yahoo! Services, you grant Yahoo! the following worldwide, royalty-free and non-exclusive license(s), as applicable…”

Facebook er med andre ord, hverken værre eller bedre en Flickr, mht. “omsorg” for din ophavsret til de ting du uploader til deres tjenester.

Kan jeg ikke bruge vandmærker?

Jo du kan, og det vil naturligvis gøre det mindre interessant for andre at stjæle dine billeder. Men man skal også gøre op med sig selv, hvad der er værst. Som fotograf vil man gerne have at andre skal se ens billeder, og for en potentiel køber af ens billeder, er der intet værre end at bladre igennem en masse billeder med et stort og generende vandmærke. Undersøgelser gennemført af Photoshelter, viser at de fleste billedredaktører, springer over billeder med voldsomme vandmærker, og mange undlader helt at kigge på billeder, der har vandmærker overhovedet. I Photoshelters rapport “What Buyers Want from Photographers” (2011) (http://www.photoshelter.com/mkt/research/photo-buyer-survey) har man interviewet mere end 500 professionelle indkøbere og billedredaktører, og der er ingen tvivl: Vil man sælge sine billeder, skal man undlade at bruge vandmærker når man lægger billeder på nettet.

Nu er der naturligvis mange måder man kan lægge vandmærke på sine billeder, og her følger et par eksempler:

Efter min opfattelse tjener vandmærket herover kun ét eneste formål: At booste fotografens ego, for fotografen mener tilsyneladende hans billeder er så store kunststykker, at hele verden må være interesseret i at stjæle dem. Jeg mener det var Zack Arias der sagde:“Størrelsen på et vandmærke er ligefremt proportionalt med størrelsen af hans ego”.

Hvis man endelig vil placere et vandmærke på sine billeder, så gør det, så billedet stadig kan nydes, og husk at vandmærker ikke er nogen garanti mod at dine billeder kopieres. Dels kan man beskære billedet uden om vandmærket, dels er de nyere billedbehandlingsprogrammer (med funktioner som “Content Aware Fill”) ret gode til bl.a. at fjerne vandmærker, så hvis nogle virkelig VIL stjæle dine billeder, så kan de gøre det også selv om du har vandmærket dine billeder.

Der findes teknikker, der næsten kan gøre et vandmærke usynligt, hvor det er muligt senere, at behandle billedet på en bestemt måde, så vandmærket igen bliver synligt. Dette kan gøre det muligt at bruge vandmærker, uden at ødelægge oplevelsen for den der kigger på billedet. Personligt bruger jeg ikke sådanne teknikker, da jeg finder dem besværlige, og da det alligevel ikke hindrer andre i at stjæle mine billeder.

Hvad med Copyright og ophavsret?

Sidst men ikke mindst er der nogle fotografers behov for at signalere deres ophavsret til deres egne billeder. Igen er der tale om noget, der ret beset er overflødigt, og det er der flere grunde til:

1. Ophavsret er noget du har, ikke noget du behøver gøre opmærksom på.
2. Der er andre steder i en billedfil, man kan oplyse om ophavsret og her kan man også lægge udførlige kontaktinformationer i det tilfælde at nogle ønsker at licensere dine billeder.
3. Hvis dine billeder bruges uden dit samtykke af en udenlandsk virksomhed, skal du gøre opmærksom på, din ophavsret er krænket ud fra dansk jurisdiktion. De regler der gælder, afhænger nemlig af den jurisdiktion (land) hvorfra du som fotograf opererer.

F.eks. er det i de fleste lande (herunder USA og England) ikke tilstrækkeligt at oplyse du har ophavsret til et billede, det skal også kunne bevises. I USA gør man dette ved at registrere din ophavsret hos Copyright (United States Copyright Office), og i England sker det hosIntellectual Property Office (IPO).

I Danmark har vi, som sådan, ikke noget der hedder “copyright” (selv om vi naturligvis respekterer den). I stedet har vi Loven om ophavsret, som er en “automatisk” beskyttelse af dine værker (billeder). Denne lov giver dig også ret til at udøve din ophavsret, og sikrer dig kompensation, hvis andre skulle bruge dine billeder uden din tilladelse.

Som fotograf skal man dog være opmærksom på følgende vedr. bestilte portrætbilleder: Der står nemlig i Ophavsretslovens § 60 at “Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren”. Med andre ord, hvis du bestilles til at tage et portræt af en anden, så har du ikke lov til at udnytte din ophavsret til billedet, også selv om det naturligvis stadig er dig der er indehaver af ophavsretten.

Hvordan sikre man sig bedst mod uberettiget kopiering af ens billeder?

Som jeg indledte med at skrive kan du ikke både blæse og have mel i munden. Hvis du gerne vil have dine billeder bliver set, er du nødt til at acceptere en vis risiko for, at andre kan finde på at stjæle dine billeder. Du kan naturligvis vælge KUN at printe dine billeder, og bære dem rundt i en porteføljemappe, som du så viser frem til andre, men hvis du gerne vil have dine billeder online (enten på din egen hjemmeside, Facebook, Picasaweb, Flickr, eller en af de mange andre online tjenester, du kan bruge til at dele dine billeder med andre), er du også nødt til at acceptere en vis risiko for, dine billeder stjæles.

Det første skridt du kan benytte dig af, til sikring af dine rettigheder, er at sørge for dine billeder indeholder de relevante informationer. Billeder (f.eks. i JPG formatet) indeholder noget man kalder “Metadata”. Dette er data der ikke er selve billedets data, men information om billedet. Det kan være alt fra blænde og lukkertid, hvilket kamera der er brugt, objektiv og meget mere, men det kan også være information om ophavsretshaveren. Her kan man udfylde med navn, og kontaktinformationer, samt fortælle at billeder rent faktisk er beskyttet af ophavsret.

Det kan også hjælpe at tildele billedet en titel. Der findes f.eks. mange billeder derude der hedder “DSC_0997.NEF” (den måde Nikon automatisk navngiver deres billeder), men der findes ikke så mange billeder der hedder “Solnedgang over Gudenå med lystfisker”. Det er også en god idé at lade filnavnet består af en dato der indikerer hvornår billedet er taget.

Jeg vælger altid at lade mine billeder indeholde en engelsk tekst, der fortæller at billedet er beskyttet af ophavsret. Dette gør jeg – ikke fordi teksten i sig selv er en beskyttelse – fordi en ubetænksom sjæl, der tænker det da var et billede vedkommende kunne bruge, måske ser dette og kommer på andre tanker. Den tekst jeg bruger er følgende (under IPTC Copyright headeren) i Metadata: ” No usage rights of any kind granted without express written permission from Henrik Delfer”. At jeg inkluderer formuleringen “Express Written Permission”, skyldes ganske enkelt, at man ikke skal kunne hævde, jeg da havde givet lov mundtligt. Derudover indeholder mine billeder altid fuldstændige kontaktinformationer i under IPTC Creator headeren. Så er der ikke nogen undskyldning for overtrædelse af min ophavsret.

Er dette i sig selv en garanti for at mine billeder ikke kan risikere at blive stjålet? Nej bestemt ikke! Men det er en hjælp.

Med Internet og World Wide Web, der nu har vokset sig så stort, at ingen enkeltperson, nogensinde kan holde øje med hvad der sker overalt, kan det være svært at vide om din ophavsret krænkes. Derfor findes der også tjenester på nettet, der hjælper dig med at holde øje med, om din ophavsret krænkes. Et eksempel på en sådan tjeneste er ImageRights International, Inc.. De scanner (efter eget udsagn) mere end 80 millioner hjemmesider på Internet hver eneste måned og leder efter dine billeder. Selv om et billede er beskåret, roteret eller farvejusteret, eller endda, hvis de optræder som en del af et andet billede. Ikke nok med det… ImageRights søger også at skaffe dig erstatning, hvis dine billeder bruges af andre uden din tilladelse. De beholder halvdelen af den kompensation de skaffer, og det koster ikke noget. Som professionel fotograf eller seriøs amatørfotograf, kan man beskytte op til 1.000 billeder ganske gratis. Har man brug for mere, kan man for et årligt abonnement på USD 295,- beskytte op til 10.000 billeder.

Så selv uden vandmærker eller overdrevne copyright-mærker kan man godt beskytte sine billeder på nettet. Det handler bare om at tænke sig om. Det er naturligvis ærgerligt, man skal bruge tid på at beskytte sig, men gør det til en del af dit workflow, så behøver det ikke kræve så meget fra din side.