Hvorfor skulle det tage så mange år, før jeg fandt ud af, hvad det er, jeg for alvor er passioneret omkring? Når man tænker sådan kan man nemt ærgre sig, men man skal ikke lægge hånden på ploven og kigge sig tilbage. I stedet glæder jeg mig over, jeg har ganske mange år, hvor jeg for alvor kan beskæftige mig med noget, der giver mening… for mig! At lave billeder.
Her i weekenden, fik jeg lejlighed til at bruge et par dage på at skyde portrætter til et musical-program, og her følger historien om de billeder jeg fik lavet.
Forestillingen handler om et mord på et Broadway-teater i New York, i slutningen af 1940’erne. Min plan var at lave en stribe portrætter der hædrede de gamle mestre som Hurrell, der kan siges at være gudfader til den klassiske Hollywood glamour-belysning.
Det der kendetegnede lyset fra denne periode var det hårde lys, der sædvanligvis ikke er specielt flatterende – i det mindste ikke for kvinder – men som alligevel havde en særlig charme.
De billeder jeg valgte at lave skulle ose af drama. Glamour med lødighed og respekt for mestrene af genren. Samtidig måtte de gerne være lidt kontemporære i udtrykket. Det blev til en lang stribe portrætter, hvor det nogle gange lykkedes mere end andre. Men fælles for alle billederne var en ensartethed, der alligevel kommer til at give et solidt helhedsindtryk i det færdige program.
Rent teknisk er denne lyssætning vanskelig. Jeg valgte at bruge en løsning baseret på fresnel-lamper. Man kunne naturligvis have valgt en standard reflektor, eller at bruge en snoot, men kvaliteten af det lysfald man oplever fortjener ikke sammenligning med det, man opnår ved brug af en fresnel.
Problemet med en fresnel er til gengæld at den skal placeres meget præcist, at den er ubegribelig varm og decideret ubehagelig at sidde under. Lyset er stærkt fokuseret, men har en blød karakteristik i lysfaldet, og udtoningen er ganske enkelt ikke til at opnå på anden vis. Jeg fandt dog en løsning, som jeg vil komme tilbage til i en senere artikel.
Billederne her i artiklen er kun et lille udvalg af weekendens porduktion. Jeg glæder mig til begyndelsen af februar, hvor jeg skal lave billeder under en teknisk prøve i fuld kost og mask… også til programmet.
