Når man tænker på brugen af et kamera, er det for de fleste pr. definition “trådløst”. Et kamera holder man i hånden, så tager man sine billeder, de gemmes på et hukommelseskort (eller film), og når man kommer hjem, tager man kortet eller filmen ud, kopierer sine billeder til computeren, eller – for de få der stadig arbejder analogt – fremkalder filmen. Først herefter kigger vi for alvor på billederne. Men blandt os fotografer, der også arbejder i studiet, eller på shoots for kunder, der meget gerne vil kigge med “over skulderen”, involverer det ofte en USB-forbindelse mellem kamera og computer, og en besværlig ledning men kan falde over på et sæt, hvor der i forvejen ligger rigeligt på gulvet man kan falde over.

For mit eget vedkomende skyder jeg ofte “teathered” (som man også kalder det). Jeg investerede for nogen tid siden i Nikons WT-4, der er en trådløs sender, der kan tilkobles mit D3s, og overføre billederne trådløst fra mit Nikon D3s (D3 eller D700) til en computer, og ved hjælp af forskellige løsninger, kan Adobe Lightroom, bringes til automatisk at importere billederne, klienten kan kigge med på en storskærm (eller sin iPad), og med Nikons Camera Control Pro software, får man endda mulighed for at fjernstyre kameraet.

Problemet med WT-4 er (efter min mening), der ikke er tale om en særlig elegant løsning. For det første er der stadig en ledning i kameraet, og selv om den ikke trækkes tilbage til en computer, men derimod til selve WT-4 enheden, er man reelt ikke “trådløs” med mindre man monterer WT-4’er transmitteren under kamerahuset. Dem der har holdt et professionelt kamerahus i hånden ved, det er tungt nok i forvejen, så endnu en relativt stor enhed sat under et relativt stort og tungt kamera… det er ikke lige hvad man går og drømmer om. Sætter man WT-4’eren i bæltet er man selvfølgelig fri for dette problem, men så er man til gengæld mere eller mindre “bundet” til kameraet, og det bliver ikke så nemt at lægge fra sig.

Det er i bund og grund meget lavpraktisk. Tanken er glimrende på papiret, men i praksis finder man hurtigt ud af, det måske alligevel ikke lige var det man gik og drømte om. Jeg kan sagtens se anvendelse for WT-4, bl.a. for fotojournalister og fotografer der arbejder for nyhedsmedier i almindelighed. Her kan man parkere sin bil, lade en bærbar computer stå på forsædet, sætte sin WT-4 i bæltet, koble sit kamera på, og essentielt skyde i noget der ligner “real time” mens billedredaktøren sidder hjemme på avisen og følger med.

WT-4 kan naturligvis også anvendes til at fjernbetjene kameraet, så der er mange anvendelsesmuligheder for dette produkt. Min WT-4 blev solgt, for jeg brugte den reelt ikke. Når jeg arbejder har jeg brug for at lægge kameraet fra mig i kortere perioder, og der sker ofte. En WT-4’er i bæltet gjorde dette bøvlet, og det var endnu værre at have den fastspændt på kameraet.

Men nu går jeg og glæder mig til mine nye kamerahuse bliver leveret. Et Nikon D4 og et D800. Man kunne have drømt om at der allerede var indbygget trådløs funktionalitet i disse kameraer, men det ville gøre det alt for dyrt. Forskellige lande har forskellig lovgivning omkring radiospredning, og man skulle producere flere forskellige kameraer. I stedet har Nikon valgt at understøtte eksisterende teknologier i Nikon D800 og lavet en ny lille sender, der er langt mere “håndterbar” til det nye Nikon D4.

Standarder og hastigheder

Når vi taler om trådløs netværk, så findes der flere forskellige standarder. IEEE 802.11 er der hvor standarderne for trådløst netværk er defineret, men indenfor dette er der flere forskellige versioner, nogle mere nye end andre, og med forskellig rækkevidde og hastighed.

IEEE 802.11 er selve protokollen der blev frigivet i 1997 og understøttede en hastighed på 1-2 Mbit/s. I 1999 kom så IEEE 802.11a der tilbød den teoretiske maksimale hastighed på 54Mbit/s. Siden kom der to nye iterationer af protokollen (IEEE 802.11b og IEEE 802.11g) der havde lidt mindre “overhead” og som gjorde det muligt at udnytte lidt mere af hastigheden op 54Mbit/s, men det var ikke de store vingesus man måske havde ventet.

Nikons WT-4 trådløse sender understøtter kun IEEE 802.11a/b/g protokollerne, så den maksimale hastighed man kan opnå (teoretisk) er således 54Mbit/s.

Store- og større billedfiler

Med de nye kameraer fra Nikon kommer der også lidt højere opløsning. Nikon D3, D3s og D700 har en opløsning på 12 Mp (Megapixels), Nikon D4 har en opløsning på 16,2 Mp og Nikon D800 har den helt vanvittige opløsning på 36,3 Mp. Skal man overføre billeder trådløst, skal der også overføres flere data når opløsningen stiger, og det kræver mere af den trådløse forbindelse.

Nikon løser det ved at overføre et billede i lavere opløsning, og man skal så vælge at downloade de billeder man ønsker at se i fuld opløsning. Det løser naturligvis det umiddelbare problem, fordi man hurtigt kan se de billeder der bliver lavet, men skal man inspicere et billede mere detaljeret, skal den fulde billedfil overføres.

• Et 14-bit Lossless komprimeret RAW-billede fra et Nikon D3, D3s eller D700 fylder 14,3 MB.
• Et 14-bit Lossless komprimeret RAW-billede fra et Nikon D4 fylder 19,4 MB.
• Et 14-bit Lossless komprimeret RAW-billede fra et Nikon D800 fylder 41.3 MB.

Med andre ord tager det ca. 4-5 sekunder at overføre et billede fra et D700, D3 eller D3s kamera, hvis man benytter Nikons WT-4 trådløse enhed. Et billede fra et D4 kamera tager 6-7 sekunder at overføre i fuld opløsning, og 13-15 sekunder at overføre med en WT-4 trådløs enhed. Det lyder måske ikke af meget men 13-15 sekunder for at downloade et enkelt billede i forbindelse med en shoot – det er ret lang tid at vente. Og dette er under ideelle forhold. I praksis kan overførselstiderne meget vel vise sig at være endnu længere.

Hvilke muligheder er der at vælge mellem?

Nikon D4 kommer med et netværksstik direkte i kameraet. For dem der er vant til at arbejde i et studie med en “teathered” løsning, vil det blive fantastisk at se billederne “flyve” fra kameraet til computeren. At overføre billeder fra de indbyggede hukommelseskort kommer også til at gå hurtigere. De fleste af os bruger en kortlæser (USB 2.0 eller 3.0) tager kortet ud af kameraet og stikker det i kortlæseren, og overfører så billederne til computeren. Jeg gætter på at mange med det nye D4, ganske enkelt vil bruge et netværkskabel i stedet.

D800 kommer med en USB 3.0 port, hvilket er glædeligt, de meget store billedfiler taget i betragtning. Men for dem der gerne vil skyde til direkte til computeren, og gøre det trådløst, er der følgende muligheder:

WT-4 tilbyder trådløst netværk fra D3s, D4 og D800 (IEEE 802.11a/b/g – 2,4 GHz), teoretisk maksimumhastighed: 54 Mb/s. Pris kr. 4.993,75 (inkl. moms). Fordelen ved WT-4 er, at den kan bruges med alle de tre kameramodeller jeg har i min taske. Men den er (efter min opfattelse) ikke relevant i forhold til D800, og selv om det måske kan gå i forhold til D4, er jeg tilbage ved nøjagtig de samme problemer som beskrevet herover. Derfor bliver dette ikke en løsning jeg vil vælge.

WT-5 tilbyder trådløst netværk fra D4 (IEEE 802.11a/b/g/n – 2,4 og 5 GHz), teoretisk maksimumhastighed: 150 Mb/s. Pris kr. 4.493,75 (inkl. moms). Senderen er lille og elegant, sidder fastmonteret på siden af kamerahuset, og kan overføre billeder trådløst til computeren med en hastighed på 2-3 sekunder pr. billede i fuld opløsning (14-bit lossless RAW). Ulempen er at den kun fungere med Nikon D4 kamerahuset. Den kan altså ikke bruges til hverken D3s eller D800.

Eye-Fi Pro X2
Trådløst netværk fra D800 (IEEE 802.11a/b/g/n – 2,4 og 5 GHz), teoretisk maksimumhastighed: 150 Mb/s. Pris kr. 799,00 (inkl. moms). Det kan måske forekomme som en lidt “flaky” løsning, men jeg tror det kan gå til mit behov. Det må vise sig om det fungerer i praksis, og virker det ikke, har jeg brugt nogle få hundrede kroner på noget, der i sidste ende kan vise sig at være spilt. Jeg forventer ikke at skyde ret meget med D800 udenfor studiet, eller steder hvor jeg ikke er i nærheden af en computer, så virker det ikke vil jeg nok i stedet vælge at skyde teathered via USB 3.0.

Nikon har valgt at indbygge understøttelse for Eye-Fi direkte i deres D800, hvilket også fremgår af manualen. Når kameraet har indsat det SD-kort, der vises herover indikeres det i menuen på kameraet som man kan se herunder:

Personligt har jeg allerede bestilt en WT-5 trådløs sender sammen med mit D4 kamerahus, og jeg har allerede købt et Eye-Fi Pro X2 SD-kort til mit D800. Om det kommer til at fungere i praksis vil tiden vise, og jeg skal nok vende tilbage med en “anmeldelse” om, hvor godt det fungerer i praksis.

Udover ovenstående skal man naturligvis også investere i en trådløs router, eller benytte en bærbars computers mulighed for at lave et Ad-Hoc trådløst netværk. Jeg tror den første løsning er den bedste – særligt hvis man vælger en router, der nemt kan tages med på location.