Passion, musik, sang og drama

Henrik DelferOpgaver, TeaterLeave a Comment

For tredje år i træk har jeg lavet billeder i forbindelse med Musicalteatrets opsætninger af nyskrevne, morsomme og pragtfulde af danske musicals med sange vi alle kender og kan synge med på. Første gang var det musicalen “Sæt dig fri” en musicalhyldest til Sanne Salomonsen. Sidste år var det musicalen “Showtime” i en fantastisk opsætning med musik fra de største hits fra gruppen TV-2, og i år er det den eventyrlige forestilling “Der var engang?” med 20 af de største pophits fra 90’erne og frem til i dag.

20130401-MT-DVE-TP01-1390

Tag ikke fejl. Der er ganske vist tale om en teaterforening, men deres opsætninger er TOP professionelle, og de 65 medvirkende på- og omkring scenen, brænder virkelig med en glødende passion for at give tilskuerne en fantastisk oplevelse ved 10 planlagte forestillinger fra d. 4/4 og frem til d. 13/4 2013. Energien på scenen, begejstringen, sammenholdet, den musikalske kvalitet og en charmerende og morsom opsætning, er alle ingredienser, der indgår i denne sprudlende cocktail af en forestilling.

20130401-MT-DVE-TP01-0057

Det er et eventyr du ALDRIG vil glemme. Tørster du efter at opleve Snehvide, Aladdin, Skønheden og Askepot til Prins Charming, Tornerose, Klods-Hans, Rapunzel og eventyrlandets konge på en måde du ALDRIG havde troet mulig, må du ikke gå glip af denne forestilling.

20130401-MT-DVE-TP01-0333

For mig er det et KÆMPE privilegium at få lov til at arbejde sammen med mennesker der virkelig brænder for det de laver. I månedsvis har de knoklet med prøver. Der er blevet syet fantastiske og farverige kostymer, der er lavet koreografi og øvet dansenumre, sangere og sangerinder har øvet, så enkelte i perioder næsten har mistet stemmen.

20130401-MT-DVE-TP01-0477

Lysdesigneren har sikret en veritabel eksplosion af fotoner, der sætter den rette stemning. Lydfolk og musikere står for den lydmæssige kulisse, og fra scenefolk, regissører, kulissearbejdere, scenemesteren, produktionsleder og instruktør er der et engagement, der binder alle trådende sammen.

20130401-MT-DVE-TP01-0677

De sidste uger op til præmieren i morgen, er tempoet og engagementet – fatte det hvem der kan – skruet yderligere en tand i vejret. Da jeg dukkede op for at lave billeder, fandt jeg lysmanden sovende på en feltseng. Han havde arbejdet til klokken 07:00 om morgenen. 14 timer lange prøvedage, den ene dag efter den anden… alt sammen for at kunne levere en forestilling man aldrig glemmer.

20130401-MT-DVE-TP01-0769

Det er hjerte, det er sjæl, det er passion – og det er STORT!

20130401-MT-DVE-TP01-0848

“Der var engang?” er en hylende morsom, festlig, farverig, rørende og underholdende musical, som vender alt, hvad vi troede vi vidste om eventyr, på hovedet på opfindsom vis. Musicalen er skrevet af Rasmus Mansachs og instrueret af Troells Toya.

20130401-MT-DVE-TP01-0944

Musicalteatret spiller på Folketeatrets Store Turnéscene i Grøndal Centret, Hvidkildevej 64, 2400 København NV, og du kan bestille billetter via billetlugen.dk. Støt disse fantastiske ildsjæle, ved at gå ind og se deres forestilling, jeg lover du nok skal få en fantastisk aften der er langt mere værd en billetprisen.

20130401-MT-DVE-TP01-1118

Vil du vide mere:

 

20130401-MT-DVE-TP01-1361

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *