Igen i år fotograferer jeg for Musicalteatret, denne gang i forbindelse med deres opsætning af “1929, en gangstermusical. Til forskel fra de forrige år, hvor Musicalteatrets opsætninger har været baseret på eksisterende musik (Sanne Salomonsen, TV-2, Melodis Grand Prix, etc.), satser man i år lidt større. Som sædvanlig er forestillingen baseret på et original mansuskript af Rasmus Mansachs, men i år er musikken også original, komponeret af Lars Rahbek Andresen, med tekster af Rasmus Mansachs. Koreografien står den talentfulde Anne Greve for, og det hele er instrueret af Christine Albrechtslund.
Lad det være sagt med det samme: Der er efter min opfattelse tale om et virkelig godt stykke, men virkelig god musik, og nogle dygtige skuespillere, sangere og dansere.
Næsten 100 deltagere på- og omkring scenen – det bliver stort!
For knap en måned siden kom jeg forbi deres øvested, og lavede lidt billeder fra en af deres mange prøver:
For et par uger siden var jeg ude og fotografere de optrædende, og lave portrætter til programmet (se eksempler på billederne i toppen af artiklen), og lørdag var jeg ude på Folketeatrets Store Turnéscene, hvor forestillingen sættes op. Her var der nemlig “indflytning”, som er dagen hvor lys- og lydudstyr såvel som de nybyggede kulisser ankommer til teatret. Se videoen herunder:
1929 – Original Musical – Indrykning from fotoprofil on Vimeo.
Næste weekend, skal jeg igen ud på teatret og lave billeder fra forestillingen (eller rettere en prøve) til det trykte program.
Det er altid en kæmpe fornøjelse at arbejde med disse talentfulde og passionerede mennesker.
Skulle du have lyst til at se forestillingen (og det kan jeg varmt anbefale), så besøg Musicalteatrets hjemmeside, hvor du kan finde links til at købe billetter.