Når vi ser os selv i spejlet, ser vi ikke altid det, andre ser, og hvis vi skal beskrive os selv, beskriver vi sjældent os selv, som andre ville gøre det. Det kan der være mange grunde til, men jeg bliver ofte mindet om det, når dem jeg fotograferer, ser de billeder, jeg laver af dem.
I forbindelse med planlægningen af en shoot fik jeg lejlighed til at mødes med Line, som jeg elsker at fotografere, og som altid giver mig en masse inspiration, ikke blot i forbindelse med de billeder jeg har lavet med hende, men sådan helt generelt.
Over hendes spisebord, hang et maleri af en ballerina, der sad lidt beskæmmet på en stol, og kiggede væk og ned ad sig selv. Det var et billede Line havde købt af en gadekunstner i Italien for nogle år siden.
Nu kender jeg Line som en glad kvinde, fuld af gå-på-mod og selvtillid, og derfor blev jeg også overrasket, da jeg spurgte hende, hvad der var årsagen til, hun netop havde købt dette billede, og hun svarede: ”Det er sådan jeg ser mig selv”. For det er SLET Ikke sådan jeg ser Line.
Min hjerne gik amok med ideer, og det endte med vi aftalte at lave et billede sammen. Det skulle være en samkopiering af to billeder. Et billede hvor Line skulle optræde to gange indenfor det samme billedfelt. I den ene eksponering skulle hun fremstå som jeg (og vel alle andre der kender hende) ser hende; selvsikker, glad, boblende, entusiastisk og udadvendt. I den anden eksponering skulle hun se ud som hun måske ind imellem ser sig selv. Du to personligheder skulle være udtryk for den dualitet, der kendetegner os alle. På den ene side, den måde vi ser og oplever os selv, og på den anden side, den måde andre ser og oplever os på. Det blev også arbejdstitlen på projektet: ”Duality”.
Vi ville gerne genskabe stemningen fra maleriet, men vi ønskede heller ikke at fotografiet skulle være en kopi af maleriet.
Vi fik shoppet, og fandt en natkjole fra Hunkemöller der kunne syes om, så den matchede visionen. Line købte efterfølgende silkebånd og stof, så forandringen af natkjolen kunne gennemføres.
Næste skridt var at finde en stol, der matchede visionen for billedet af den siddende ballerina. Her valgte jeg at ty til mit netværk på Facebook, og bad venner og bekendte om, at sende mig billeder af stole, vi kunne få lov at låne. Jeg fik en helt overvældende reaktion fra mit netværk, og min indbakke bugnede af billeder af forskellige stole. Line og jeg valgte efterfølgende et par stole, vi tænkte ville være perfekte til fotografiet, og besluttede at den endelige afgørelse, om hvilken stol der skulle bruges, først ville blive truffet på dagen, hvor vi skulle fotografere.
Der blev lavet aftaler med stolenes ejere, og de blev hentet. Samtidig fik Bibi gang i symaskinen, for nu skulle natkjolen syes om til en kjole til en ballerina.
På selve dagen for shootet var der travlhed i studiet. Min assistent Mads og jeg mødte tidligt ind, for at rigge lyset til. Foruden Mads kom min model Line, såvel som Bibi, der havde haft ansvaret for forandring og syning af kjolen. Derudover kom vores makeupartist Micha, og som den del af takken for lån af stolen, var Malene og Mie også inviteret til at overvære selve shootet.
BTS-Billeder: Mads Rindum Theilmann
Mens Micha lagde makeup og satte hår på Line, fik vi lagt en sidste hånd på rigningen af lyset, og vi kunne gå i gang med at fotografere. Herunder er et kort smugkig bag om tæppet under selve fotograferingen til “Duality”
BTS-Video: Mads Rindum Theilmann, Edit: Henrik Delfer
Vi startede ud med at fotografere den lidt tilbagetrukne, generte og usikre ’version’ af Line, og fik lavet nogle fantastiske billeder, der helt svarede til vores oprindelige vision af denne del af billedet. Line er en fantastisk model, og hun holder ikke tilbage, men gav mig præcist det jeg havde drømt om til dette billede. Ikke alene endte vi med at få en række meget følelsesladede billeder, der ramte mig lige i hjertet og bevægede mig dybt, men da Line så billederne på computerskærmen, blev hun også meget bevæget. Det var et meget stærkt øjeblik, jeg aldrig vil glemme, og som vi havde held med at fange med mit kamera.
Efter en lille pause, gik vi så i gang med at skyde den anden del af billedet: Den udadvendte, frimodige og selvsikre ’version’ af Line som alle vi andre kender. Igen leverede Line en række helt fantastiske billeder, og jeg tror ikke jeg nogensinde jeg kan beskrive den taknemmelighed og beundring jeg har for hendes arbejde foran kameraet.
Som sådan var dagens planlagte shoot nu overstået, og jeg kunne takke alle dem, der havde medvirket til at realisere denne vision, og efter at have sagt farvel til Malene, Mie, Mads, Micha og Bibi, fortsatte Line og jeg et par timer mere med at lave lidt flere billeder, denne gang med lidt mere kant, og det skulle vise sig at være en god idé.
Efter et par timers yderligere arbejde for Line og mig, kunne vi sige tak for i dag. Tilbage stod oprydning og rengøring af studiet, og jeg glædede mig til, jeg de kommende uger skulle til at redigere billederne, og lave det færdige billede.
Det skulle dog vise sig at blive mere vanskeligt end jeg havde regnet med. For selv om jeg relativt hurtigt fik valgt de to bedste billeder af hver ’version’ af Line, kunne jeg – uanset hvor meget jeg prøvede – ikke skabe den samkopiering jeg havde drømt om. Teknisk kunne det godt lade sig gøre, men uanset, hvad jeg gjorde, virkede det færdige billede forkert, påtaget og en smule kunstigt.
Efter at have brugt mange… MANGE timer foran computeren, med at redigere og samkopiere de to billeder, og efter at have prøvet det samme med variationer af billederne, var det som om, det ikke ville blive som jeg gerne ville have det. Jeg lagde projektet fra mig nogle uger, og vendte tilbage til det, men lige lidt hjalp det. Mine bedste intentioner kom til kort, for det færdige billede blev bare ikke som jeg ville have det.
Jeg prøvede ellers alt. Spejlvendte billederne hver for sig, skalerede dem, prøvede at få dem til at passe sammen på enhver tænkelig måde. Men det var som om, de to ’versioner’ af Line bare ikke hørte til inden for rammerne af det samme billedfelt. Uger blev til måneder, og jeg prøvede igen og igen at realisere drømmen, uden held.
Til sidst måtte jeg fortælle Line sandheden… og det blev så Line der foreslog en anden løsning, som – nu hvor projektet endelig er færdigt – giver så meget mere mening end den oprindelige idé: De to ’versioner’ af Line ballerinaen skulle ikke eksistere inden for samme billedfelt, men skal i stedet opleves som to selvstændige billeder, hængt op ved siden af hinanden!
Jeg tror bedst det kan beskrives som et ægte eureka-øjeblik. Eureka (eller heureka) er et græsk ord, der betyder ”Jeg har fundet”, og her fandt Line løsningen på den gordiske knude, jeg havde kæmpet med i månedsvis.
Nu havde jeg frihed til at vælge præcist de to billeder jeg bedst følte beskrev de to stemninger. De to kunne præsenteres side om side, og kunne opleves sammen og hver for sig.
Så tak til dig Line. Tak fordi du giver mig så megen inspiration. Fordi du opmuntrer mig til ikke at give op. Fordi du har givet mig så mange fantastiske billeder, og fordi du sammen med mig har lyst til at udforske visioner- or realisere drømme om billeder, der endnu kun eksisterer i mit hoved. Jeg glæder mig til at skabe endnu flere fantastiske billeder sammen med dig.
Crew:
Fotograf: Henrik Delfer
Model: Line Thormod
MUA og frisør: Micha Blaess Møgelbjerg
Syerske: Bibi
Assistent: Mads Theilmann
Stol venligst udlånt af: Malene Gregaard Wilsly
Musik på BTS-videoen komponeret og arrangeret af: Henrik Delfer (med Søren Reiff på guitar)