Som tidligere nævnt, var jeg i slutningen af april måned en tur til Kina for at dokumentere ni udvekslingstuderendes rejse til Beijing. Min opgave gik ud på at dokumentere deres udvekslingsophold i still-billeder og film, og det endelige produkt er en række still-billeder såvel som en kort dokumentarfilm om deres rejse.

Jeg er nu færdig med at gennemse de mange billeder jeg fik taget i Kina, og her følger en stribe af de mere turist-prægede billeder fra turen. De øvrige billeder er for hovedpartens vedkommende så specialiserede, at de kun er relevante for de involverede, så dem vil jeg ikke besvære jer med at vise. Klik “læs mere…” herunder for at se flere billeder.

Den første dag I Beijing blev vi inviteret til at se en opvisning i traditionel Kinesisk dans (flere dansetrupper), kor, artisteri såvel som en opvisning i traditionel kinesisk kampsport. Man forundres ikke alene over dansernes dygtighed men også over den perfektionisme, hver eneste bevægelse udføres med.

Beijing er en stor by. Tager man Fyn, Øerne og hele Sjællands grundareal og lægger dette sammen, svarer det nogenlunde til størrelsen af Beijing by – men i modsætning til Danmark, bor der i Beijing alene 19,6 mill. mennesker. Det er en travl og tætbefolket by. I modsætning til Shanghai er der dog ikke så mange deciderede skyskrabere, men Beijings World Trace Center China er en undtagelse. 80 etager høj, og med den mest ufatteligt udsmykkede restaurant på øverste etage. Desværre havde jeg kun kort tid deroppe, for jeg kunne have brugt flere dage på at fotografere deroppe. Blandt de mange billeder valgte jeg dette, fordi lyset gennem de farvede glasarealer omkring elevatorskakten var ganske specielt.

Vores første turist-mål var Den Kinesiske Mur. At jeg ikke har billeder fra dette imponerende bygningsværk skyldes alene, at jeg er nødt til at begrænse mig, og de fleste har set masser af billeder fra Den Kinesiske Mur. Samme eftermiddag var vi dog forbi Mingdynastiets gravsted, og dette var, om ikke lige så spektakulært i omfang, så dog spektakulært i udførelsen. Bygningen i ser herunder er den sidste bygning man passerer (en en længere række af bygninger), inden man kommer til selve gravstedet. Hvad der er bemærkelsesværdigt er det faktum, at der hverken er brugt søm eller skruer til konstruktionen, der er aldeles selvbærende.

Igen er jeg nødt til at begrænse mig, og må forholde jer billeder fra interiøret af disse bygninger, der ganske enkelt var fantastiske. Billedet herunder er udsigten fra toppen af gravstedet (der ligger lige bag bygningen herover).

Herunder ses udsigten, når man kigger tilbage på hovedbygningen fra selve gravstedet. Man efterlades åndeløs når man står deroppe og ser tilbage!

Jeg elsker at fotografere mennesker, langt mere end “døde” ting, bygninger og lignende. Billedet herunder er af en mand jeg fandt siddende på et gelænder på vej ud fra gravstedet. Han smilede til mig da han så mit kamera, og jeg kvitterede med det samme ved at pege på kameraet, og derefter smile tilbage, mens jeg løftede kameraet op med en spørgende attitude. Han smilede, og var beredvilligt min model i et par minutter, og jeg kvitterede ved at lade ham se nedenstående billede på kameraets LCD-skærm. Han smilede og sagde en hel masse til mig på Kinesisk, som jeg må erkende jeg slet ikke forstod.

Et af de andre touristmål vi skulle besøge var naturligvis Den Forbudte By – en by i byen, og det var aldeles overvældende. Desværre var vi ikke de eneste der besøgte Den Forbudte By denne søndag, hvor vejret i øvrigt var fantastisk, så der var et mylder af mennesker, jeg aldrig har set lignende. Derfor har jeg valgt at medtage et billede udefra byen, af et af vagttårnene, der er placeret i hvert hjørne af byen.

Denne dame fandt jeg indenfor i haven ved Det Himmelske Tempel, hun var ikke meget for at jeg skulle fotografere hende, men hun sagde heller ikke noget (kiggede blot væk), så jeg skyndte mig at snappe et par billeder af hende

Denne lille pige, du ser herunder viste stor interesse for de vimpler som mange stod og viftede med i haven udenfor Det Himmelske Tempel. Det skal gå stærkt når man skal fotografere børn, for så snart de opdager man står der med kameraet, ændrer de adfærd.

Det var ikke kun børn der var fascinerede af disse vimpler. Selv en dansk studerende på besøg i Beijing blev fascineret med et udtryk som den lille piges.

Det Himmelske Tempel består af en række bygninger og templer, der alle bliver mere og mere prægtige efterhånden som man nærmer sig hovedtemplet. Herunder et billede af det kendte indre tempel fra en lidt anden vinkel, end man ellers ser på billederne.

Tempelgården er omkrandset af en høj mur, som man kan se herunder. Det hele er meget velholdt og restaureres med nænsom hånd og respekt for de tusindår gamle bygnings- og håndværkstraditioner. Det er ganske enkelt imponerende.

I haven udenfor Det Himmelske Tempel mødte jeg denne dame, der var glad for at blive fotograferet. Hun tilhører en af Kinas mange mindretal.

I Beijing findes hundredevis af de såkaldte “Huttonger”, der er små bysamfund i byen bestående af en masse mindre huse i små klynger. Husene var traditionelt opdelt i tre sektioner bestående af rum rundt omkring en forhave, en mellemhave og en baghave. Under kulturrevolutionen blev husene dog opdelt, og familierne der tidligere havde ejet deres egne huse, blev nu tildelt et antal rum på baggrund af antallet af familiemedlemmer. Huse der før havde rummet en familie på 11 personer, skulle nu rumme 30-40 mennesker og efter kulturrevolutionen, fik de kun 1/3 af deres oprindelige huse tilbage.

Herunder, endnu et billede fra den Huttong vi besøgte.

Herunder: En ældre herre der sad udenfor sit hus i Huttongen

Herunder: Hovedindgangen til Den Forbudte By, set fra Den Himmelske Freds Plads. Billedet er taget lige efter solnedgang, for at få den rette balance mellem det naturligt forkommende lys og så lyset på bygningen. Der er faktisk tale om et såkaldt panoramabillede, der består af 10 enkelt-billeder, der er sammensat til ét gigantisk billede (12.733 x 3.880 pixels)

Herunder: Billede fra Quinman distriktet i Beijing, der er et nyligt restaureret hovedstrøg der deler to Huttonger syd for Den Himmelske Freds Plads.

Billedet herunder er af – i det mindste hvad vi fik at vide – en gammel silkefabrik i Beiijing. Om der rent faktisk nogensinde er blevet produceret silke dette sted er dog uvist, for det viste sig at være den værste turistfælde man kan tænke sig. Men bygningen var smuk, omend gammel og forfalden.

Herunder: Billede fra Sommerpaladset i Beijing – nok et af de mest betagende steder vi besøgte.

Herunder: Den ene overdådige bygning efter den anden, på vej op ad den bjergside, der fører op til selve Sommerpaladset. Det var ganske enkelt bjergtagende.

Herunder: Munkegangene op til Sommerpaladset

Herunder: Kejseren skulle naturligvis ikke gå ad de trange munkegange, men blev i stedet båret op ad endnu stejlere (men bredere) trapper op til Sommerpaladset.

Herunder: En af de ting jeg var sendt til Kina for at fotografere: Studerende der… rent faktisk studerede. Jeg synes lige jeg ville inkludere et af disse billeder også, sådan bare for at illustrere, at det hele ikke handlede om at være turist i Kina.

Det endte med at blive to fantastiske uger i Beijing, hvor jeg fik lov at møde det Kinesiske folk og deres kultur på en helt overvældende måde. Jeg kom hjem – ikke blot med en masse billeder, men også rigere som menneske.

Jeg er ikke i tvivl om at vi kan lære meget af hinanden (Kina og Danmark), og der er heller ikke tvivl om at Kina er et land jeg må besøge igen, hvis ikke i arbejdsmæssig sammenhæng, så som ganske almindelig turist.