Sæt dig fri

Henrik DelferOpgaver, TeaterLeave a Comment

En opgave med at fotografere Musicalteatrets opsætning af den livlige, underholdende, rørende og dramatiske forestilling SÆT DIG FRI, en musicalhyldest til Sanne Salomonsen – det er jo ikke noget man siger nej til. Mange teatre og musikproduktioner bruger LED-lys, fordi det producerer meget rene farver, det regnes for koldt lys, og fordi det ikke bruger så meget strøm. Men LED-lys kan være noget af et mareridt at fotografere, specielt hvis der ikke er andet på scenen.

Scenebaggrunden var en stor halvgennemsigtig vinyldug, baggrundsbelyst med en stribe særdeles store LED-batterier

Scenebaggrunden var en stor halvgennemsigtig vinyldug, baggrundsbelyst med en stribe særdeles store LED-batterier

Scenebaggrunden var en stor halvgennemsigtig vinyldug udspændt på en metalramme, baggrundsbelyst med en stribe særdeles store LED-batterier. Det gav et flot lys på scenen, men det er også et mareridt at fotografere.

LED-lys kan være noget af et mareridt at fotografere

LED-lys kan være noget af et mareridt at fotografere

Her kan man for alvor se, hvor meget LED-lyset kan drille. Personerne i baggrunden “brænder helt ud”, og det er vanskeligt at se svagere gradueringer i huden. Resultatet er store ensfarvede flader uden detaljer. Dette skyldes at LED-lyskilder er meget “rene”, og det får kameraets lysmåler til at tro, der er tale om farvetemperaturer der ligger langt ud over kameraets formåen (her er grænsen 50.000° K for et Nikon D3s). I virkeligheden er dette ikke tilfældet, men når kameraet ser så rent lys, så prøver det at kompensere – og så er det, tingene går galt.

Mit Nikon D3s kommer for alvor til sin ret, når man skyder billeder i teater og til koncerter

Mit Nikon D3s kommer for alvor til sin ret, når man skyder billeder i teater og til koncerter

Mit Nikon D3s kommer for alvor til sin ret, når man skyder billeder i teater og til koncerter. Selv om man som tilskuer oplever scenen meget oplyst, så skyldes det i virkeligheden kun at ens øjne er mørketilvænnede. Som regel er der sjældent lys nok til at man kan fotografere ved f/2.8 og 1/200 sekunds lukkertid, så her må man buge ISO-indstillingen for at få lys nok. Et Nikon D3s kan nemt sættes til 12.800 ISO uden man får problemer med støj – og det har man bestemt glæde af i netop disse situationer.

Det blev til en spændende aften med en række særdeles talentfulde skuespillere, sangere og dansere. Desværre er forestillingen næsten udsolgt de sidste tre dage der spilles, men man kan naturligvis altid prøve (se link herunder).

Yderligere information:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *