Kameraets lysmåler foreslog 1/400 sek. ved f/5,6 – men jeg valgte at overeksponere med 1 fuldt f-stop

Som fotograf står man overfor mange valg, når man skal lave et billede. Et af disse valg er eksponeringen. Naturligvis fortæller kameraets lysmåler, hvordan et givent motiv kan eksponeres, men det er ikke sikkert lysmåleren har ret. Lysmåleren i et kamera, er i al sin kompleksitet relativt enkel at forstå. Den foreslår som oftest en eksponering der bringer billedet i balance omkring en middelgrå værdi, og vil søge at hindre at højlys brænder ud (overeksponeres) eller at skygger lukkes (undereksponeres). Men kameraet ved jo ikke hvad du som fotograf gerne vil opnå med dit billede, og derfor er det så vigtigt at man, når man skal lave et billede, tænker over, hvad det er for et billede man vil lave.

Skal det være et lyst og åbent billede, eller skal det være lidt mere dystert eller mørkt?

Når man fotograferer skal man have historien for øje. Det gør jo ikke noget at et billedes baggrund er overeksponeret og brænder ud, hvis der alligevel ikke er noget i baggrunden der er interessant eller bidrager til billedet. Det gør heller ikke noget, der er ting i skyggerne der lukker til, så man ikke længere kan se dem, hvis disse elementer ikke bidrager til det overordnede billede.

Det der skal være korrekt eksponeret, er hovedmotivet, men selve udtrykket “korrekt eksponeret”, er jo et spørgsmål om præference. Lyst eller dystert?

Billedet her øverst på siden er et perfekt eksempel på dette. Pigen der læser et lykønskningskort efter hun lige har fået sin studenterhue. Hvad er den korrekte eksponering? Kameraet forslog faktisk en meget mørkere eksponering, men jeg ville gerne lave et lyst billede, så jeg valgte at overeksponere billedet med et fuldt f-stop. Det betyder at baggrunden “brænder ud”, men der var alligevel ikke mange detaljer i baggrunden, så det betød ikke noget, men bidrager overordnet til at gøre billedet lidt lysere.

På sammen måde er der truffet et valg i forbindelse med hvert af de følgende billeder. I hvert billede foreslog lysmåleren en anden eksponering end den valgte. Grunden til, billederne blev som de gjorde, var fordi jeg som fotograf, traf et par valg allerede INDEN jeg trykkede på kameraets udløser.

Den teoretiske baggrund er for omfattende, til at jeg kan komme omkring den her i bloggen, og jeg tror alligevel ikke ret mange vil orke sætte sig ind i Ansel Adams zonesystem, eller læse tykke bøger som f.eks. Michael Freemans “Perfect Exposure”. Misforstå mig ikke, for hvis man for alvor vil forstå eksponering, så er disse kilder ikke til at overse. Vil man lære at tage kontrol over eksponeringen af et billede, så må man nødvendigvis sætte sig ind i – og forstå de bagvedliggende principper. Men de fleste mennesker vil helst undgå at sætte sig ind i komplekse systemer, og til dem har jeg er par hurtige tips, der kan hjælpe dem til at få lige netop den eksponering de gerne vil have.

Lige som det forrige billede er dette overeksponeret med et f-stop i forhold til det lysmåleren foreslog

Kameraet måler reflekteret lys. Mængden af lys der reflekteres afhænger af en række forskellige faktorer, men af de mere afgørende er farven på den flade der reflekterer lyset såvel som den tekstur denne overflade har. Det siger sig selv at en hvid T-shirt reflekterer mere lys end en sort, og at et blankt spejl reflekterer mere lys end en børste aluminiumsflade. Det er derfor vi som fotografer ofte bruger en ekstern lysmåler, fordi den fortæller os hvor meget lys der er til stede, ikke hvor meget lys der reflekteres. Om du fotograferer en mørkerød bluse eller en lysegul kjole, så VIL begge denne blive eksponeret korrekt, hvis du bruger en ekstern lysmåler.

Sådan en er desværre dyr, men man kan sagtens bruge andre metoder. Tag et billede af indersiden af en fototaske (de er som regel grå af samme grund), placeret midt i lyset. Har du ikke en fototaske med dig, kan bagsiden af din hånd bruges i en nødsituation, eller endnu bedre – et decideret gråkort. Noter dig hvad lysmåleren siger (f.eks. 1/500 sek. og f/5.6) er den korrekt eksponering. Skift nu kameraet til Manuelt program (“M”), og indstil blænde og lukkertid, som du noterede dig (f.eks. 1/500 sek. og f/5.6). Når du nu bevæger dig rundt og fotograferer, vil det reflekterede lys naturligvis variere, alt efter hvad du fotograferer, men dine billeder vil også reflektere de faktiske lysforhold på stedet, og kameraet tillades ikke at justere op eller ned for lyset, blot fordi du fotograferer nogen med en mørkeblå skjorte i stedet for en hvid skjorte.

Pigens mørke hår og den gule baggrund gjorde at jeg valgte at undereksponere billedet med 1/3 f-stop

Hvad kan du så bruge dette til når du fotograferer? Du kan først og fremmest bruge det til at lære, at kameraets indbyggede lysmåler ikke altid er til at stole på. Den laver en evaluering baseret på det lys der reflekteres tilbage i kameraet fra det du nu måtte fotografere. De fleste gange rammer lysmåleren helt korrekt, men ofte snydes den (og du). Derfor er det en god idé at beslutte sig for hvad det er for et billede du vil lave, før du trykker på udløseren. Find ud af hvad kameraet foreslår, og træf så et valg om enten at følge dette forslag, eller at gøre billedet lysere eller mørkere.

Hvordan du så vælger at gøre dette, er op til dig selv. Du kan ændre på lukkertid, blænde eller ISO.

Det bedste råd jeg kan give dig, er at undlade at lade kameraets automatik træffe valg for dig. Skift til Manuelt program (“M”), og find ud af hvor lysmåleren sidder i søgeren. Brug den til at vejlede dig, men lad den ikke diktere hvad du gør. For hvis du overlader kontrollen til kameraets lysmåler, får du de samme billeder som alle andre. Vælger du derimod selv, kan du lave billeder der er mere udtryksfulde og som formidler din intention med det billede du laver.

Den mørke baggrund betød, jeg valgte at undereksponere med 2/3 f-stop til dette billede

Når man først droppen automatikken i sit kamera, og vælger at lade kameraet vejlede i stedet for at styre, vil man i starten føle sig som en elefant i en porcelænsbutik. Alting tager pludselig tid, og man går ofte glip af et “billede” fordi man står og fedter med kameraets knapper. Men i løbet af kort tid, kommer det til at ligge på rygraden, og man bliver hurtigere. Man finder også ud af at man kan “skyde sin eksponering ind”, før man skal tage sine billeder. Når så øjeblikket opstår, så HAR man allerede fundet den korrekt eksponering (eller noget der ligger tæt på), og så kan man tillade sig at fokusere på nogle af de mange andre ting man skal tænke på når man laver billeder: Beskæring, perspektiv, fokuspunkt, øjeblikket, udtrykket, osv.