En blænde er en åbning i et optisk instrument der regulerer mængden af lys der slippes ind. Man kan med blænden mindske lysmængden ved at mindske åbningens størrelse. Herunder kan du se hvordan blændeåbningen i et objektiv kan være både stor og lille:

apertur

Nu bliver det en lille smule mere teknisk, men der er ingen grund til panik. Blændeværdien opgives i “blændetal” og hvert af disse kaldes et f-stop. På et typisk 35mm objektiv vil rækken af blændetal (f-stop) se ud som følger: 1, 1.4, 2, 2.8, 4, 5.6, 8, 11, 16, 22 og 32. Når blænderækken ser ud som den gør, skyldes det at blændetallet er et udtryk for åbningens diameter mens det tilsvarende lysindfald hænger sammen med blændens areal.

Det vil være en rigtig god idé, hvis man lærer denne blænderække udenad, og selv om det lyder vanskeligt, så er det slet ikke så svært, for man skal i virkeligheden kun huske to tal – nemlig 1 og 1,4. Se på følgende illustration:

f-stop01

Udgangspunktet er blænden “1”. Ganger man denne med 2 bevæger man sig to blændetrin eller f-stop op i blænderækken og får blænden “2”. Ganger man endnu engang denne med 2 bevæger man sig yderligere to blændetrin eller f-stop op i blænderækken og får blænden “4”, og så videre. Mellem blænde “1” og blænde “2” finder vi blænden “1,4”. Ganger man denne med 2 bevæger man sig to blændetrin eller f-stop op i blænderækken og får blænden “2.8”. Ganger man endnu engang denne med 2 bevæger man sig yderligere to blændetrin eller f-stop op i blænderækken og får blænden “5.6”, og så videre.

Den samlede blænderække ser nu ud som følger:

f-stop02

Mellem hvert blændetrin får man altså det dobbelte eller det halve lys, afhængig af hvordan man justerer blænden. Nu lyder det måske kompliceret og forvirrende, for hvordan kan et større tal betyde en mindre blændeåbning? Det kan det fordi tallet i virkeligheden er en brøk. Skulle man skrive blændeåbningen fuldt ud vil man skrive “1:4”, “1:5,6” eller “1:8”. Enhver ved at 1/8 er mindre end 1/4 – og nu giver det måske mere mening. f-stop03

Det lyder mere kompliceret end det i virkeligheden er. Det bliver naturligvis ikke nemmere, når man får at vide, at jo større blændetal, jo mindre er åbningen. I første omgang er det dog tilstrækkeligt at man forstår to ting angående blænden:

  1. Større blændeåbning = mere lys = mindre blændetal
  2. Mindre blændeåbning = mindre lys = større blændetal

Blændeåbningen påvirker også en anden faktor vedrørende fotografering, nemlig dybdeskarphed.

2 Comments on “Fotoordbog: Blænde, blændetal og f-stop”

    1. Du har ret, det virker heller ikke specielt logisk. Visse kameraer kan rent faktisk også lave eksponeringsændringer i halve stop, og for moderne digitale kameraer er det muligt at vælge (i en undermenu) om man vil ændre eksponeringsværdier i halve eller tredjedele stop.

      Men det skyldes at blændetal er en logaritmisk skala

      Mens de hele f-stop (såvel som lukkertider og ISO) er meget standardiserede, så er tredjedels stop ikke helt så standardiserede. F.eks. er en tredjedels stop i forhold til f/5,6 specificeret som f/5.3 på mine Nikon kameraer, mens det må mit Fujifilm kamera hedder f/5.4.

      Denne fejlmargin opstår fordi man – matematisk – er nødt til at gange en f-stop værdi med kvadratroden af 2, og kvadratroden af 2 er ikke et lige tal (1,414 er kun begyndelsen). Så teoretisk skulle en tredjedel stop mellem f/11 og f/16 faktisk være en smule mindre end f/13 mens et halvt stop vil være en smule mere. Så for at gøre det nemt, har fabrikanterne valgt at runde op, så de markederede værdier er de værdier der også eksponeres efter.

      Alt dette forklarer naturligvis ikke, hvorfor man lige valgte at opdele eksponering i tredjedele i stedet for 1/2- eller for den sags skyld 1/10 dele.

      Men forklaringen har nok både et historisk- og pratisk del.

      Det historiske svar kræver vi går tilbage til det andet århundrede, hvor den græske astronom Hipparchus udviklede det første system for at organisere stjerne efter deres tilsyneladende klarhed. Han rangerede stjernerne på en skala fra 1 til 6 baseret på den klarhed (eller lysstyrke) han observerede. Mange århundrede senere, da astronomer udviklede teknikker til at kvantificere den faktiske lysstyrke på en stjerne, så bemærkede de noget underligt. En kategori 1 stjerne var ikke seks gange så lysstærk om en kategori seks stjerne, den var faktisk 100 gange så lysstærk. Hvert trin på den observerbare skala for lysstyrke var faktisk 2,5 x kraftigere.

      Det viser sig nemlig at det menneskelige øje ikke er specielt god til at se variationen på mindre forskelle i lysstyrke. For at se en forskel, så skal vi faktisk justere lysstyrken en del eller det der svarer til 2,5 x den oprindelige værdi. Hvad Hipparchus opdagede ved et tilfælde, var i virkeligheden den logaritmiske skala for menneskelig opfattelse

      Et eller andet sted i os, er er der en grænse for en inkrementel opdeling af disse opfattelsesniveauer. Fordelen er at vi som mennesker har en stor dynamisk rækkevidde, når vi ser på ting (10 f-stop). Hvis det menneskelige øje kunne opfatte lysstyrke mere findelt, ville det betyde en væsentlig begrænsning i den dynamiske rækkevidde.

      Den logaritmiske natur af den menneskelige opfattelse gælder ikke kun synet (den gælder også hørelsen) og var kendt helt tilbage i 1800-tallet, og blev først beskrevet af tyske psykologer som den såkaldte Weber-Fechner lov. Så man kan på mange måder sige, at opdelingen i 1/3 stop er en konsekvens af hvad vi som mennesker rent faktisk kan opfatte.

      Og så er der det praktiske element…

      En opdeling i halve stop giver en relativ stor (og ikke speciel præcis) justering i eksponering mellem to f-stop kombineret med den lysfølsomhed man havde på analog film (og papir) dengang man fotograferede på film og fremkaldte billeder i mørkekammeret.

      At lave underopdelingen af f-stop (og lukkertid) på 1/10 ville ikke være praktisk. Det er en MASSE arbejde at klikke 10 gange rundt på blænderingen på et objektiv, for at fordoble eller halvere mængden af lys, og et enkelt klik var lidt for grov en justering. Så af praktiske og mekaniske årsager valgte kamerafabrikanterne at lade os justere blænde og lukkertider i tredjedele, og ISO (lysfølsomheden for film eller en digital sensor) blev så også til tredjedele, så det blev nemmere at håndtere eksponeringen i praksis. 1/3 stop ned i lukkertid, kan kompensere med 1/3 mere lys gennem blænden eller også kompenseres med 1/3 mere lysfølsomhed på filmen eller sensoren.

      Håber det er svar nok på dit spørgsmål.

      – Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.