Objektivets formål er at fokusere lys. Dette sker ved at lyset afbøjes gennem glasset (som det benyttes i et objektiv), og denne afbøjning af lyset betyder, at et linseelement kun kan fokusere præcist ved én bestemt afstand. Men selv om et linseelement kun fokuserer på én bestemt afstand, er skarpheden på begge sider af denne afstand gradvist aftagende. I et objektiv, som dem man bruger til et kamera, indgår der mange linseelementer, og når man laver objektiver til kameraer, kan man ikke undgå at indgå en række kompromiser. Hvis man gerne vil samle så meget lys som muligt (et lille blændetal og en stor blændeåbning) får man – på grund af den optiske konstruktion – også en meget snæver eller lille dybdeskarphed. Ønsker man større dybdeskarphed, kan man kun bruge den centrale del af linseelementerne da afbøjningen her er mindre. Dette betyder så til gengæld et større blændetal (mindre blændeåbning og mindre lys), men man opnår så også en større grad af dybdeskarphed.

dybdeskarphed

I ovenstående illustration kan man se hvordan dybdeskarphed og blændeåbning hænger sammen: Det element af billedet der er i fokus, her hjerter2, fokuseres på sensoren5 gennem objektivet hvis åbning reguleres af blænden3. Objekter ved en anden afstand fra kameraet som spar1 og klør2 vil dog ikke være i fokus. Hvis blænden reduceres (gøres mindre) bringes, får lyset en anden “vinkel” gennem objektivet, og uskarpheden på sensoren5 og alle billedelementer vil forekommer at være i fokus.

Også dette kan forekomme kompliceret, men det er i virkeligheden tilstrækkeligt at huske på at:

Større blændeåbning = mere lys = minde blændetal = mindre dybdeskarphed
Mindre blændeåbning = mindre lys = større blændetal = større dybdeskarphed
Dybdeskarphed bruges ofte som kreativt element i fotografiet til at give et bestemt element i billedet større opmærksomhed end andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *