Et fotografiapparat består af to hovedkomponenter: kamerahus og objektiv. For mange af de billigere kameraers vedkommende er disse to dele bygget sammen til en enkelt enhed, men for de lidt dyrere kameraer er disse to dele adskilt og man kan skifte objektivet ud med et andet.
Mange kalder objektivet for en “linse” men det er ikke korrekt. En linse er kun et enkelt element blandt mange linser, der indgår som en del af objektivet. Objektivet er således en samling af linser, såvel som mekanismer til at fokusere (stille skarpt), og at lukke mere eller mindre lys ind gennem objektivet (se: blænden).
De professionelle digitale spejlreflekskameraer (DSLR) adskiller sig fra konsumudgaverne derved at de er bygget til at blive brugt mere, at der er brugt mere holdbare materialer, at de ofte kan tage flere billeder hurtigere efter hinanden – men det er en generel misforståelse at man tager bedre billeder, blot fordi man har et professionelt kamera.
De mindre kompaktkameraer (lommekameraer) findes i så mange forskellige variationer, at de næsten ikke kan tælles. Grundlæggende gælder det dog at antallet af pixels (Megapixels) IKKE er et udtryk for, hvor godt kameraet er. Det handler mere om størrelsen på sensoren, samt det glas der sidder foran sensoren (objektivet).
Hvilket kamera er så det bedste? Det er enkelt at svare på – men svaret vil måske komme som en overraskelse: Det bedste kamera, er det du har ved hånden! Hvad nytter det, hvis man har Nikons topmodel indenfor professionelle DSLR-kameraer, med det dyreste glas (glas er fotografers kælenavn for objektivet), hvis du ikke har det med dig? Det er sikkert og vidst at de fleste mobiltelefoner sjældent har ret gode kameraer indbygget, men hvis det er det eneste du har ved hånden – så er det også det bedste kamera.
INDHOLD
- Ordbog om fotografi indledning
- Kamerahus og objektiv
- Analogt kamera (de analoge dage)
- Digitalt kamera, sensoren eller chippen
- Pixels
- Spejlreflekskamera (SLR eller DSLR)
- Eksponering
- Frigørelsesattest
- Lukker og lukkertid
- Synkronisering
- Fokusering
- Blænde, blændetal og f-stop
- Dybdeskarphed
- Brændvidde
- ISO
- Lysmåler
- Eksponeringskompensation
- Komposition
- Perspektivforskydning
- Hvad er TTL?
- Hvad er D-TTL, A-TTL, E-TTL,