I denne artikel om “Lysmåler” og denne artikel om “TTL” har vi hidtil talt om, hvordan et kamera laver en lysmåling på en scene, hvor lyset er til stede konstant (eller i det mindste relativt konstant). Men hvad med blitzlys? Blitzen skyder jo først af, når man tager billedet, og på dette tidspunkt har kameraet jo allerede truffet en beslutning om, hvordan eksponeringen skal være (eller fortalt dig som fotograf, hvad du skal indstille kameraets lukkertid og blænde til, for at få den korrekte eksponering). Blitzglimtet indgår altså ikke som en del af lysmålingen, for det er der jo ikke når kameraet måler lyset i en given scene.

A-TTL

Med A-TTL (Advanced-TTL), introduceret af Canon med deres T90 kamera og senere videreført til EOS serien af kameraer, benyttede man en selvstændig blitz-lysmåler til at måle blitzlyset. Dette skete ved en såkaldt pre-flash, der var et kort lysglimt blitzen udsendte, som blev brugt til at måle lyset i scenen, og som bestemte hvor stor udladning blitzen skulle lave ved selve eksponeringen. Det blev målt med en selvstændig sensor (der typisk sad i lige under blitzrøret), og kameraet lavede en beregning baseret på pre-flashen samt den lysmåling kameraet lavede af baggrundslyset. Først herefter fandt eksponeringen sted, for nu havde kameraet en bedre ide om, hvor kort (kraftigt) et lysglimt der var nødvendigt, for at belyse motivet korrekt.

E-TTL

E-TTL er Canons måde at lave en bedre lysmåling. E-TTL står for Evaluative-Through The Lens og benytter den før nævnte pre-flash. I modsætning til TTL og A-TTL (der som bekendt benytter en dedikeret flash sensor), benytter E-TTL den samme sensor til måling af blitz, som den bruger til måling af det i forvejen tilstedeværende lys (baggrundslyset), det være sig sollys eller eksisterende kunstlys som glødelamper, eller lignende. Da målingen sker gennem det optiske system (objektivet), vil den også måle effekten af f.eks. polariseringsfiltre eller de såkaldte ND filtre (Neutral Density), eller andre former for filtre der sættes foran på kameraets objektiv. Derved får man en mere præcis lysmåling med E-TTL end man gjorde med A-TTL.

Pre-flashen affyres umiddelbart før selv hovedglimtet fra blitzen og er et meget svagt glimt. I vore dage er der ikke tale om et almindeligt lysglimt, men en pre-flash i det nær-infrarøde del af spektret, der ikke kan ses med det bltte øje, og det påvirker heller ikke selve eksponeringen. Det bruges alene til at evaluere, hvor meget blitzen skal “arbejde” for at eksponere scenen eller motivet korrekt.

E-TTL II

E-TTL II er en videreudvikling af E-TTL og er i dag det system, Canon introducerede i 2004, og er i dag implementeret i alle nyere Canon kamerahuse. Den primære forskel på E-TTL og E-TTL II er at Canon nu også inddrager afstanden til motivet som en del af den beregning der ligger til grund for, hvor meget lys blitzen skal bidrag med, for at sikre en korrekt eksponering. Desuden er der heller ikke nogen forbindelse mellem lysmålingen og det valgte punkt for fokusering (som man gjorde det med E-TTL). I stedet sammenlignes baggrundslyset med pre-flashen for at afgøre hvor motivet er placeret (sammen med afstanden til motivet). Det gør det muligt at låse fokus og re-komponere billedet og stadig bevare en korrekt eksponering.

Nikon har haft en lignende progression i udviklingen af teknikker til at måle og evaluere eksponering for motiver der belyses med blitz, om end den afviger på et par væsentlige punkter.

D-TTL

D-TTL (Digital TTL) blev introduceret af Nikon et par år før Canon introducerede E-TTL, og det handler grundlæggende om det samme. Der er i virkeligheden ingen grund til at komme ind på alt dette igen. Nikon introducerede det, Canon fulgte trop et par år efter, så læs under min forklaring af E-TTL for at se hvordan D-TTL virker. Efter nogle få år med D-TTL introducerede Nikon det langt mere avancerede i-TTL, som de har brugt siden, og som i dag er grundstenen bag deres CLS (Creative Lighting System).

i-TTL

i-TTL (Intelligent-TTL) er Nikons bud på, hvordan man bedst måler lys til også at omfatte blitz-lys. Nikon holder kortene tæt til kroppen, og er ikke meget for at fortælle hvordan det fungerer, men hvis man tager tilstrækkeligt mange billeder med blitz (og Nikons i-TTL/CLS) finder man med tiden ud af lidt mere om hvordan det fungerer. For Nikon handler det om at balancere lyset mellem baggrundslyset og blitzlyset, og for at gøre dette benyttes en serie glimt af infrarøde pre-flash, der så kombineres med kameraets 3D Color Matrix Metering System, for at sikre den korrekt eksponering.

Det lyder avanceret, og det er det også – for det grunder i den måde Nikon i det hele taget evaluerer en scene. Jeg var inde på dette tidligere, da jeg skrev om deres lysmåling, nemlig at de grundlæggende sammenligner det lysmåleren ser med en database på titusindvis af referencer, for at finde en passende eksponering. På den måde kan lysmåleren genkende f.eks. et menneske ved vandet og med en blå himmel bag, og vælge den bedste eksponering i forhold til motivet. Når der så er blitz med i ligningen, tager Nikons kamera både pre-flash, 3D Color Matrix målingen fokuspunkt samt afstand til det der fokusere på, i betragtning, og forsøger så at ramme den rigtige eksponering.

Canons- såvel som Nikons brugere har gennem tiden debatteret om i-TTL eller E-TTL II er den bedste teknologi til at få en korrekt eksponering. En god bekendt af mig, brugte 2 uger med både Canons og Nikons kameraer og blitze for at komme frem til en objektiv og statistisk troværdig konklusion. Hans konklusion var at Canon og Nikon ligger meget tæt, men at i-TTL dog alligevel lå et smule foran E-TTL II, alene fordi i-TTL også tager forbehold for farverne i det der blev målt og evalueret, og enhver der fotograferer farvebilleder ved, hvor nemt farver og forskellige toner af farver kan snyde en reflekteret lysmåler, der ikke tager højde for farverne, men blot søger at eksponere gennemsnittet af scenen til en 18% grå.

Nu er det sjældent jeg selv forlader mig på automatikken i mit Nikon D3s sammen med en eller flere SB-900 blitzenheder (jeg foretrækker den større kontrol jeg har i manuel mode), men forleden blev jeg faktisk forbavset, da jeg i forbindelse med en rapportage-lignende opgave skulle fotografere en person i silhuet op mod en lys (overskyet) himmelbaggrund. Uden blitzen påsat blev lysmåleren fuldstændig snydt og undereksponerede billedet helt vanvittigt, men i det sekund jeg forbandt blitzen med kameraet og tændte for den (via en PocketWizard FlexTT5 tranciever, og en MiniTT1 transmitter) NEGLEDE Nikons i-TTL system eksponeringerne den ene gang efter den anden, UDEN tøven. Canon ville sikkert have gjort det samme, men jeg blev under alle omstændigheder en anelse overrasket over, hvor godt i-TTL faktisk fungerer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *