For at kunne se, hvad man egentlig fotograferer, er alle kameraer enten udstyret med en lille skærm bag på kameraet og/eller en såkaldt søger man kigger igennem. Kameraer hvor man kigger ind i søgeren og ud gennem objektivet kaldte man i de analoge dage for et spejlreflekskamera eller et SLR-kamera (SLR står for “Single Lens Refleks”). Dette refererer til det der sker, når man trykker på udløseren. Når man kigger ind gennem søgeren og ud gennem objektivet er det et lille skråtstillet spejl, der muliggør dette. Når billedet tages, klapper dette spejl op, og tillader lyset at komme frem til filmen, der så registrerer eller “optager” billedet. Det er denne bevægelse af spejlet man henviser til, når man kaldet et sådant kamera for et spejlreflekskamera. I vore digitale tider kalder man det for et digitalt spejlreflekskamera (DSLR), men princippet er stadig det samme, nu er filmen blot skiftet ud med en sensor.

I et SLR-kamera (eller DSLR) kan man skifte objektivet ud med et andet, og derved få langt større fleksibilitet end med et kompaktkamera (også kaldet pocketkamera eller lommekamera).

Følgende illustration viser et tværsnit af et spejreflekskamera:

slr_funktionsillustration

Tværsnit af et spejreflekskamera (Illustration af Colin M.L. Burnett)

Lyset kommer ind gennem objektivet1, og reflekteres via spejlet2 – der er placeret i en 45° vinkel – op forbi matskiven5, hvis ellers kameraet er udstyret med en sådan (moderne DLSR-kameraer har ikke altid en matskive5 da fokuseringen er automatisk). Efter lyset har passeret matskiven5 bliver det sendt gennem en såkaldt kondenseringslinse6 op og bagud gennem et pentaprisme7 eller pentaspejl7, og ud gennem søgeren8, hvor man placerer øjet og kigger ud gennem kameraet. Når billedet tages vipper spejlet2 op og lyset passerer gennem lukkeren3 frem til kameraet sensor4, der registrerer billedet.

TIP: Faktisk er der enighed blandt professionelle fotografer om, at det er objektivet (de professionelle kaldet objektivet for “glasset”), der har størst betydning for kvaliteten af de billeder man tager, hvis – naturligvis – alle de øvrige detaljer er i orden (billedet er korrekt belyst, der er stillet skarpt, det ikke er rystet, osv.).

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *