Dem der kender mig ved, jeg elsker kaffe. En god kop kaffe er for mig en passion på samme måde som at fotografere. Jeg stiller mig ikke tilfreds med noget, der er “nogenlunde”, og selv om den perfekte kop kaffe måske er lige så flygtig og uopnåelig som det perfekte fotografi, er det kun med til at anspore mig. Som fotograf søger jeg konstant, at blive bedre til at fotografere, som kaffeaficionado… at blive bedre til at lave kaffe.
For lidt mere end fem år siden fik jeg den mest fantastiske julegave, jeg nogensinde har fået… da min elskede hustru forærede mig en ægte espressomaskine. Der var intet automatiseret ved denne espressomaskine, og jeg måtte bruge måneder på at forbedre min teknik, til jeg kunne fravriste kaffen, dens bedste egenskaber.
Sagen er nemlig at vi her i landet kun har tre enkle kriterier, der bestemmer om kaffe er god: 1. Den skal være sort, 2. den skal være varm og 3. der skal være rigeligt af den. Dem af os der er gamle nok til at huske, hvordan det var at sejle over Storebælt, kan måske også huske hvordan kaffen smagte. Bittert og brændt – men alligevel var vi ikke i tvivl om, det var kaffe.
Kaffens smags- og duftstoffer er bundet i æteriske olier, og ganske som en pakke smør, efterladt på køkkenbordet, hurtigt bliver harsk, vil en kaffetragt der ikke holdes pinlig ren, opbygge et fastgroet lag af harske olier, der kun bidrager kaffen en særdeles harsk og bitter smag.
Da jeg fik min første espressomaskine af min hustru lærte jeg også, at rigtig kaffe smager som nyristet og friskmalet kaffe dufter. Kaffe tilberedt korrekt smager hverken bitter, surt eller brændt. Det er en sand eksplosion af smagsnuancer der åbner sig, når man nyder den.
Det lyder måske lidt fjollet, men i virkeligheden har jeg det på samme måde med de billeder jeg laver. Jeg søger konstant at lave billeder, der bidrager med mere end blot lyset og motivet. Som kaffen, der gerne skal overraske og belønne, skal et billede gerne gøre det samme. Kaffe er essentielt ikke andet end tørrede bær og en smule vand, men når den tilberedes korrekt, bliver det så meget mere end summen af disse to komponenter. Et billede er essentielt ikke mere end lys og motiv, men gøres det korrekt kan det bidrage med så meget mere.
Jeg har nu fået mig en ny espressomaskine. De fleste kvinder vil nok – som min hustru – mene den er et rædselsfuldt skrummel, og jeg er nok tilbøjelig til at give hende ret. Men den kaffe jeg kan lave på denne espressomaskine er guddommelig.
Ovenstående “selvportræt” er naturligvis tilsigtet, men jeg skal nok vende tilbage på et senere tidspunkt med en artikel her på bloggen om, hvordan man fotograferer chrom, og hvordan man undgår selv at komme med på blanke overflader. Men tilbage til kaffen…
Afhængig af den kaffe jeg bruger, varierer smagsnuancerne, der ligger under den fantastiske runde kaffesmag, fra chokolade over nødder, til frugters syrlige sødme. Det er en fænomenal oplevelse at smage espressoens sødme og fylde.
At fotografere er en kombination af håndværk og kunst. Når man laver fantastisk kaffe, er håndværket metoden til at fravriste bønnerne den kunstneriske oplevelse. Med billeder er det kameraet der realiserer det øjet ser, og kun når disse to – håndværket og det kunstneriske – går hånd i hånd, kan man lave billeder der taler til hjertet. Det er min drøm og mit mål i alt hvad jeg foretager mig. Jeg ved det, et eller andet sted, er uopnåeligt, men jeg ved også at det ikke skal afholde mig fra, konstant at søge at opnå det perfekte.