En Nubisk prinsesse

Henrik DelferFotoshoot, Personlige projekterLeave a Comment

Sidste weekend gav jeg mig selv en pause fra mit kunstfotografiske projekt “Et strejf af lys”, og havde endnu engang besøg i studiet af Sabrina og Micha. Jeg bruger jævnligt tid på at lave personlige projekter, der skal sparke til min kreativitet, og selv om nogle af projekterne strækker sig over flere år, er det bestemt ikke dem alle.

I weekenden handlede det derfor om at lave billeder, jeg igennem længere tid havde visualiseret, af en nubisk prinsesse.

20150726-sabrina-0596-Edit

Udgangspunktet og inspirationen for dette projekt var Nefertiti-busten, fra den Egyptiske afdeling i Neues Museum i Berlin.

Billede af Nefertiti-busten, opdaget i Akhenatons hovedstad Amarna den 6. december 1912 (Foto: Philip Pikart)

Billede af Nefertiti-busten, opdaget i Akhenatons hovedstad Amarna den 6. december 1912 (Foto: Philip Pikart)

Men jeg ville ikke replicere busten som fotografi. Jeg ville i stedet prøve at skabe et par billeder, der kombinerede dette udtryk i hovedbeklædningen med den tradition der senere udviklede sig i regionen, det uafhængige kongerige kaldet Nubien (det sydlige Egypten og det nordlige Sudan langs Nilen).

Sædvanen tro, startede dagen med at Sabrina og jeg lavede nogle andre billeder, der ikke havde så meget med projektet at gøre, men som vi også havde diskuteret undervejs.

20150726-sabrina-0011-Edit-Edit-2

20150726-sabrina-0209-Edit-Edit

20150726-sabrina-0296-Edit-Edit

Efter at have brugt lidt tid på at lave ovenstående billeder, gik vi i gang med at arbejde. Micha dukkede op, og hun skulle lægge makeup og binde en turban.

20150726-nubian-bhts-0010

Da makeuppen var lagt, kom turen til håret, der skulle bindes som en traditionel ‘turban’ der svarer til dem kvinderne bærer i det nordlige Sudan og sydlige Ægypten selv i vore dage. Hovedbeklædningen har en vis lighed med Nefertitis hat, men har – fordi den vikles af stof – en langt blødere form.

Som udgangspunkt ønskede jeg at lyset til disse billeder skulle være ekstremt hårdt. Mit mål var at skabe en skygge på væggen bag Sabrina, der – om muligt – var endnu mere defineret i form, og så måske kunne drage en yderligere parallel til Nefertitis udseende som afbilledet i busten.

20150726-sabrina-0543-Edit-Edit-3-Edit

20150726-sabrina-0587-Edit

Vi lavede naturligvis en hel billedserie, og sluttede så af med billedet i toppen af dette indlæg, som jeg på mange måder synes opsummerer dagen i studiet.

Tak til Sabrina og Micha, for jeres indsats og tålmodighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *