Her i weekenden, var jeg inde i byen på den kendte Mojo Blues Bar for at fotografere Soul66, der gennem de sidste 19 år har turneret i det meste af norden på små og store steder til stor glæde for de mange trofaste fans. Det var en overraskende sjælfuld oplevelse at høre Soul66 spille mange fantastiske numre af de store soul-ikoner som James Brown, Otis Redding, Wilson Pickett, Ray Charles, Sam and Dave , The Coasters og mange flere. Et orkester med soulmussiken i blodet og med en energi, der ganske enkelt ikke kan beskrives… den skal opleves.
Det var også noget af en udfordring for mig som fotograf. Mojo er ikke et specielt stort spillested, og pladsen var trang. Forestil dig 7 musikere med trommesæt, orgel, bas, guitar, trompet sax og forsanger, nodestativer, mikrofonstativer, forstærkere og højtalere på en scene der ikke er meget større end et par dobbeltsenge eller tre. Ikke ret meget plads – men Mojo’s var pakket til bristepunktet, og der var endda plads til at folk kunne danse. Fotografen var der til gengæld ikke megen plads til – men det gik nu alligevel.
Hvis du ikke før har været på Mojo’s og hørt Soul66 spille, så skriv dig bag øret, at de spiller derinde igen d. 7. oktober 2011.
Anyways… tilbage til opgaven…
Pladsen var trang, og lyset var ikke specielt godt… jo for gæsterne var det nok udemærket, men for en fotograf, der ånder for at “male med lys”, så var mulighederne begrænset. Derfor besluttede jeg mig for at ville lave nogle billeder der var lidt mere organiske eller musikalske – og måske ikke fokusere så meget på det sædvanlig med blænde, lukkertid og ISO.
Målet var at lave nogle billeder der formidlede sjælen i den musik Soul66 spillede – og det synes jeg lykkedes til fulde.
At fotografere S/H billeder kræver man er lidt mere præcis med sine eksponeringer, hvis man ikke vil risikere at skyggerne lukker og højlysene brænder helt ud. Det er en balancegang, der kræver man er hurtig på aftrækkeren.
Jeg måtte flere gange tage mig selv i ikke at glemme hvorfor jeg var derinde. Jeg svømmede væk i musikken, og stod bare og lyttede og oplevede den enorme energi der væltede ud over scenekanten. Stemningen i Mojo Blues Bar var genial – og det var Soul66 der leverede “varen”.
Når jeg nævnte at lyset var dårligt, var det ikke for sjov. Jeg måtte – når jeg skulle fotografere dem, der stod bagerst på scenen (trommer, bas og orgel) – skrue ISO helt på til 25.600, hvilket med ethvert andet kamera end Nikon D3s, som oftest vil betyde at billederne drukner i støj – men det betyder ikke så meget med mit D3s. Alle billederne her i artiklen er i farveversionen relativt støjfri, og de “korn” man måtte fornemme er ikke støj, men en konsekvens af min konvertering til S/H, hvor jeg forsøger at emulere den korn-struktur der kendetegnede Ilford PAN F Plus 50 (en meget smuk og organisk S/H film).
Mojo er et spillested med masser af atmosfære og stemning. Rødderne er dybt forankret i bluesmusikken såvel som soulmusikken, og Soul66 og Mojo forekommer at være et “match made in heaven”. Jeg talte lidt med orkestret backstage og fornemmede i dem alle en glæde ved musikken og ved at spille for andre! Har du lyst til at booke Soul66 til et arrangement, kan de kontaktes via deres hjemmeside.
Orkestrets normale trommeslager var forhindret i at spille ved lørdagens arrangement, så Ole Rømer afløste på trommer. Som de skriver på Soul66′ hjemmeside: “Ole er mest kendt som jazz trommeslager, men aftenen beviste, at han kan mere end sit Fadervor”, og det må man sige!
Jeg håber jeg får lejlighed til at arbejde mere sammen med Soul66, for det er da nogle fantastiske mennesker med masser af… ja… SOUL!
Vil du vide mere: